Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 otnNorges Breve og Længde. Cap. v.
lighed, samt de Midler , som til et saadant Arbeide at bestride nødvendig maatte
udfordres. Imidlertid har jeg her villet samle og anfere, hvad som af de beste
Sve- og Landkarter, saavel som og af Bestrivrlser og andre Efterretninger hertil
er bekiendt, for at kunde give nogenledes Oplysning om dette vidloftige Riges
rette Beliggenhed og naturlige Stsorelfe. .
Hvad Norges Brede angaaer, eller paa geometrilk Viis at tale, hvad
Strekning Riger indbefatter fra Syden tilNorden, da veed man, at Lindeonaes
er den sydligste, og Nord Cap den nordligste Pyntz men for Længden fra Vest
til Øst- har man ei endnu fastsat noget vist Sted. I almindelighed anseettessStats
suk som det Vestligstez men, skiont Landet har der fra Vest til Øst sin bredeste
Strekning, saa faaer man dog ikke der hverken det Yderste iVestelt, eller det ,-
som i en lige Strekning derfra ligger meest mod Østen. Betragter man Landew
Beliggenhed paa Jordkuglen, da begynder det i o Grad 41 Minuter under det
12te Clima, og strækker sig uden for det 24de eller Sidste- 4Grader 57.Minnter
farligere mod Mord. Deri Afdeling ved Climata er vel nu ikke mere brugelig, men
i den Sted betiener man sig af Grader og Minnrer til at betegne et hvert Lands
eller Riges Beliggenhed i Henseende til· Bredett eller Distancen fra æqninoäial—
eller Jevltdogns Linien. At Geograph1- som forsatte en almindelig Jord Beskris
velse, forklare, hvorudi Landenes Afdeling ved Climata bestaaer, skeer allene for
at give en Underretning om den Maade, hvilken de gamle Skribentere, saasom strax-o,
Plinius, Ptolemæus See-. have brugt. Sagen, hvoraf disse Climata have deres
Oprindelse er denne: Man har befandet, at Dagene længes og stakkes ikke altid
lige hastig, ei heller allesteds ligemeget, og at de ere længere om Sommeren i de
Uordlige, end i de sydlige Lande; thi io længere Rovd, des længere bliver den læng-
ste, og des kortere den korteste Dag. Efter denne Forfkiel paa Dags Længden
have de Gamle deelt Jordkuglen i visse Afdelinger ved Circler, som lobe jævnsides
med Linien, og paa begge Sider af den, baade mod Norden og Syden3 denne
Strekliing, befattet mellem tvende af bemeldte Paralleler eller Mellemrumme,
have de kaldet et Clima, som giver en halv Times Forskiel paa Dags Længdeti.
Disse Climata ere ikke alle lige brede, men jo ttarinereNordpolem dets fmaliere.·
Tl)i det Forste er 8 Grader 24 Mittuter breedt, det Sidste derimod ikke 3 Minu-
ter. Under Linien er Dagen 12 Timer lang, saa at længste Dag fra Linien til
Polar-Circlen paa 665 Grads Vrede tager tili 12. hele eller 24. halve Timer ,
hvilket er det Tall, de Gamle have bestemt for Climata baade mod Norden og Sy-
den. Paa nogle Grader fra Linien er denne Forskiel paa Dagslcrngden ikke saa
merkeligz men jo længere man kommer Nord efter, f. E. paa 60. Grader og der-
over, des hastigere tager Dagen til, og des ktendeligere merketi dens Forskiel.
Hosfoyede Tavle viser, under hvilken Grads Brede et hvert Clima fra
det lte indtil det 24de gior en halv Times Forskielx
· Clima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
