Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cexx vis. Om oetssnosiskekCinna ! · ,
377
Havet ogsiske i Noidlandene;Üd"a de«d·e·rini«7odk, som vare vante7·msed»det’»te«TleiinaH
vilde blive meget afmcegtige, oui det-skulde dyrkeJ
devartneste«Lande.»-.· . s. ..
5,’
orden i stor Hedelcengst hen imoka
, :-s.. "· - JsdenneStrekning er dersikke·allenetsen««stor»ForskielmellemKuldeogVars
me, kmelleins JordensFrngtesrjs dens Frugtbarhed-og lisrugtlraished·z men der er lige-
saa;mellem-Lyset·ochorket. « Vil-? man-· regneTimerne,-·ssom Solen er oppe« og
skinner paa hvert Sted , i den Tanke at det nogenledes maatte gaae-op i op; slaaer
det ikke-saa ganske ind; thi Resractionerne giore en merkelig Forskiel, saavelsom
ogsaa dette, at de nordligste have alt; deres Solskin og- Lys-paa
veed af..ingen;Nat" om Sommeremda Solen- er paasonime
-eeng"atfg,· og- deron
Steder kun knnder
Horizonten en Time; paa andre 2-. og lidt sydligere 3Ti«mer3— derimod følger deraf-
sat stort længere- Tid sees, den heller ikke om Vinteren over Horizonten naar Re-
sractionen ikke.regnes,, saa at da betales det igien med Nat og et lcengevarende
Marke. .J deLande som ligge længst henimod Sonden af denne Strekninger vel-So-
·len ikkelcengeresoppeoni Sommeren, · endt.knapta4.Ti1n.·er, men derimod-have de de-
res Sol J. to. og paa 11te Time skinnende om Vinteren. Ved forstef Betrag’t-
ning , uden nærmere Erfarenhed«« vilde wansiu«tte« ’at. naar ,de lyse Timer paa et
hvert Sted blive sn·inn»ienre»cznede,«y’ skulle der ingen Forskiei blive paa Summen fra
den eene Aars Dag til den.anden, entseit ·S»ted»e»t«»sind»esn»mpjer Linien eller imod1
Polett; men asErsarenhed er ·merket," hvor meget Resractionen kan giore,;·,t,hifj’—
længere fra Linien, des større Binkler giør Solen ved Op ogNed angenk,;-.hii«sl,kei
giveret langt Tusmorke paja de siesteTider af A"a·ret,« og ikkedetek ene-,.M,’ejn;ltje;g’e»·t
længere Refraction, send»hvor—Nedgangen falder lige ; som nier·fv·ed««2ii»i»ij·en.·· ·
·ss
Den tredie Scrcknkjns kaldes Zong frigjd-, ener den roldc«·Strerni»g;
fordi den agtes ·for«den st»orste«·’Deel(», som tibebygged; forssdelis Kuides Skyld-.
Denne rekkser hen »imod»233—x— GradsfrafsPolesn-s·z2lrez nemligfra
indtil so. Grad, som ·er·jtist Polens pDersieVrede·fras«Linien
omtrean HFzUGrad
j«·««·le«1215· P«dxkens··s««Are
somdet kaldes. Af denne sidste Zc»mo, Zer vel nogetssbebggget·,Fmenstsieenordiigste
Jer-og bliver nok sorniedelstYKxildnt uchiendrk sefteiididetsserzhernsske mneligt tit-reise
om Jorden- som det ellers skeer Udjevning-. hlvdpdeter11ekiendt-«at»Skibe have
seilet runden om Jorden efter de 360. Grader, som er dens Længde-; O "
nordre saavel som imod deri sondre·TP’ol pilisaadLainne Reiser
møder Js , ogden Vanskelighed- somi byder’ at vende samme Vei ti
mod den
ikke-sn ihiieee
RNKM «"U»ii
hvorfra man er kommen. Det forste og sydligste as Zona frjgida- eller Seni vide
Strekning«, er vet ikke just-et Canaanzsxcdog er der de Steder-, -sotn:—ene-beggede
temmelig mange Graders Norden for , hen til en ,72.,Gra.d.er·—«ogs»deroverocs kSie
den «er Landet nbekiendt, og»det er ikke utrocligtz at jolcrngere-,imod Polen des
verre« Endskiont der ogsaa sindes de som ere as· den Tankeykatktige andet-Poko
er ikke Kulden saa sterk som et halvt Sneen-Grader Sendeii sort-s’- Dette troer-jeg
maa komme as den gamle Mening, at der var en Jld og Klarhed ved den yderste
Pol; hvilken Tanke-har nok sin Aarsag fra Nordlyset. lMan har ellers intet Be-
vis, at nogen har faret længere Noisd end til 80. Grader ,s og- det lader uden Tvii
Mni 3
saa
(3)
fri
Zond
sum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
