Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap· v1.- Oin det uorske Clima". 4»x«285I
Naturkyiidige, at Luften hoyt oppe i Athmosphceren er koldere end neden for, hvil-
ket er beviist ved Kulden paa de hoye Steder og Fielde endogsaa midt under Li-
nien: det er og bemerket af Astronomis, at Athmosphceren ved Polernegaaer langt
fra ikke saa hsoyt som midt paa Jorden, men er mer sammenpakket. Deraf maae
man slutte: at der behøves ikke at et Field er meget hoyt ved Polerne til at naae
op i den meget skarpe Luft, saa at omendskiont Klipperiie ere i Finmarken ikkun-
smaae, mod de rette hsoye norskeFielde, saa synes det dog allerede at være kommen
saa langt hen imod Poleii, at de smaae Bierge rekke med deres Spidse ligesaa vel
op i den skarpe Luft, som de hoyereSonden for; hvilkertillige med det, at de ligge
saa meget nordligere, hielper til at de have desmer Uleilighed af Kulden, da den
nordlige Situation gior Dalerne meget kolde, og den heyesteStrekniiig eller Fuld-
ryg haver, formedelst den lave Athmosphcere en Utrolig sterkere Kulde , end den
Deel af Landet, som Sonden for gaaer lavere ned, efterdi Athniosphoeren er der
hoyere.
Fra-disse Grændser er og Solen meget langt borte om Sommereii , saa at
naar den er paa det allerh«oyeste, staaer den dog temmeligen lavt, og altsaa medde-
ler ikkun en lidenVarme. Ved denne Leilighed falder mig ind en artig og dybsin-
dig Mening om Solens Varme af Capitain Heirmann. Hans Tanker ere: at
det kommer ikke an paa, hvor langt fra, eller hvor nær man er Solen; men at
Planeterne faae Lys og Varme giennem den klare Himmel Luft, og hver Plane-
tes Athmosphaere, ligesom det skeer ved Brendpuiicten, naar et concav Speil er
saa sadt mod Solen, at Straalerne og Varmeii med Lyset samle sig allevegnegiem
nem Luften, ligesom i Brandpuncten i et Jldglaß. Hertil kommer den Forfareti-
hed, at Solen aldrig stikker varmere , end naar den frembryder igjennem tykke
og morke Skyer. Hejcman setter Klarheden til Varmeiis Aarsag; endskiont den
Meiiing, som holder for, at Varmen virkelig haver en Materie i Naturen , synes
at lade sig endnu enfoldigere forklare end Hans; og man kan ikke see , at
der kan være stort at sige imod wolsss Forng for at udsinde Varmens Materie,
Det forste forteller Han saaledes-. Han tog etflorentinsThermometer og hengte det
midt under en Glas; Klokke, saa at det paa ingeit Sted anresrte den; hvorpaa han
puinpede Luften derfra. Naar han nu varmede Glasset med varme Torklazder,
som han holdte over en Kuii Ild; steeg Spiritus iThermometren i Hovdeii, og
naar han loed af dermed , faldt det og ned igien. Paci en anden Tid giorde han
et andet Forsog, og satte ligeledes Thetmometret underKlokkeii, og tiligt om Mor-
genen da Solen gik op, pumpede Luften ud, hvorved han merkede, at, da Spiritus
ved Middag steeg i de andre Veirglaße, steeg den og i det som var under Klokken,·
og, da den faldt ide andre mod Aftenen, faldt den ogsaa i dette. Nu er det be-
kiendt, atSpiritus i Veirglaßet stiger naar Varitien vider den ud, og ligesom dri-
ver den fra hinanden; derimod falder det, naarVarmen trækkes bort, og dentræk-
ker sig sammen. Efterdi man ·nu kan merke dette kiendeligt paaetSted, hvor liden-
eller ingen Luft er som kan udvides, eller falde sammen; saa har det givet Anled-
ning til at vor Philosoplms haver statueret en virkelig og besynderlig Materie iNas
turen, ved hvis Bevegelse Varmen freinfores og meddeler sin Bevegelse fra de
Nii 3 varmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
