Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. Vr. Om det norstse Clima-. 287
paa mange Steder blev drevet med bedre Flid og Forstand, og man saaede de
Frugter som best passede sig med Clima, og udfandt den beste Maade at omgaaes
dermed, ville endeel Steder ikke være i saa slet et Udraab for Ufrugtbarhed og
Haardhed, som de nu ere. Det er bekiendt, at Fede Varer falde der langtNord
temmelig gode, og længere Nord mere end man kan troe , i saadan Mængde, at
deraf noget udfores til Trundhiem
Veirets Beskaffenhed er paa disse Steder meget efter Aarets Tid at regne.
OmSommeren falder Veiret her temmeligt godt, klart og bestandigt. Dette skulle ikke
vel kunde ventes , efterdi Havet staaer ikke allene derpaa fra een Kant af; men .
naar lnan kommer allerlaengst Nord, omringes Landet meget af det store Hav ,
hvorved nødvendig maae folge megen raae og fugtig Luft; ikke desmindere er dog
Veiret ofte om Sommeren godt og bestandigt. Samme Beskaffenhed har det og-
saa om Vinteren, da Veiret ligeledes kan staae sig i god Bestandighed , og ofte
være længe klart og stille med Frost. I den Tid er Kulden saa sterk, at Bræiid"e-
vin kan endogsaa fryse, allerhelst naar det har faaet nogen Tilsats af Vand. Hest
og Vaar ere mere vaade og fugtige der end paa andre Steder. Ellers lader det,
ligesom Kulden i det nordligste Hav eller Js-Havet hindrer, at ikke Vandet der
saa lettelig kan opdampe; thi omendskiont dette skylletk lige ind paa Landet Norden
fra, falder der dog ikke saa ofte Regn med Notdeti Vind, som dog er virkelig de-
res Havveir længst Nord ved Nordcap og Vardehus, men deres meste Regn fal-
der med Vesten og NordvestVind, som staar ind af det store Vest Hav, som staaer
der paa Landet. Deres tsorre Veir falder mest med nordostlige Vinde og osten
Veir. Dette er om Vinteren deres klare Veir, men og tillige det koldeste. Med«
dette seer de og«som ofteste Nordlyset, da det er sjelden skiult for dem den Tid af
Aaret som er den morkeste. Og er det her at merke, at Klokken 2. om Eftermid-
dagen er det ikke saa rart at see vaade Steder som ligger længst Nordz thi da
kakt der allerede være saa morkt ved Nordcap, atNordlyset i Øster lader sig
til yne. .
Det er bekiendt at saa langt Nord falder store og sterke Storme, hvilke
ogsaa der fornemmes med saadan Magt, at de gaae under Navn af Orkaner.
Ved Linien veed man at Vinden falder stiller, og at der blæser en bestandig Østen
Vind, hvilket synes at komme af Jordens daglige Gang og Omvæltelse i 24 Ti-
mer, hvoraf Vinden eller Luftett merkes imod Jordens Gang, saa at ligesomJor-
den gaaer imod Øster fra Vester, saa driver Lufteii imod fra Østen til Vesten·
Her er ogsaa det tykkeste af Jorden, hvorved Athmosphæren faaer Leilighed atbrede
sig ud , saa at ihvorvel Vinden er bestandig fra een Kant, falder den ei saa sterk,
som naar Luften settes i Bevægelse hos Polerne, eftsrdi Luften er der mere tæt sam-
menpakket, og derfore jo tættere den er des storre Magt vil dertil at sætte den i Be-
vegelse, følgelig bliver Bevegelseit des-sterkere , hvilket giver de heftigste Storme.
At nu Luften her er tyk og sættes i Bevegelse, kommer ogsaa af Solens Stade og
Fattelse paaVarme, hvorved Luften ikke saa vel kan renses, men de lange og tykke
Damper samle sig fastekex og naar de saa settes i Bevegelse, maa fremdrive med
storre Kretft. De Storme som falde idenne Strekning, have vel ikke nogen viß
Kant
Veiret.
Storm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
