Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tap. Vl·. Om det norste Clima. 295
Provintz, hvilken man prefererer for den Polilfe· Siden tales der om Norges
Frugtbarhed i dens nordligste Provian tmodsFtnmarkens paa 68 Grader-, og det
kaldes det frugtbare Nordlands Ami. Hos Arnt Berntfen staaer pag,- 304t
Enddog Landet i forbentronte nordijkerogderter og Øer st-vrsteDeel, faafoms de fleste
andre Steder i Morge, bestaaer ak et ueevnr klipptgk og steetugt Land , faa- er der
alligevel imellem Klippertie mange ionne frugtbare Steder af Agre og Eng Jord;
meer i Synderlighed er i Nuinmedal, samt paa Helgeland, Salten og Lofoden
saadanne gode Korn Egne, at der sindes Bondega»arde, til hvilke der kan-faaes
ved 40 Tonder Byg, og nogle faa Gaarde, telhvtlke mere end too. faaes kate,
faafom Tidler 2c. AkntBemtfen har vel egentlig taget dette af Pe«der Claulionz
der i sit25. Cap- naar han taler om Nordlands Vilkor, siger, at ude Nununedals,
Helgeland og Saltens Læne have de gode Korn Jorder, og ere store Bonder
Gaarde, faa at der kan iblant til en Gaard faaes 40 Tonder Korn; dog faaes der
ikke meget Rttg uden paa Helgelemdt iligemaade siger han strax neden for, at der
— er sommesteds faa store Gaarde, at de kan faae mere end 100 TonderKorn dertil.
Clausson regnede Nummedal til Rordlands Ami, som dog nu henhører til Trundzs
hiems. Desforuden naar man i Almindelighed taler om Nordlandene, er der ad-
fkillige Begreb derom. Men det som rigtig kaldes Nord Land i. vor Tid, ersLa—n-
det fra Helgeland til Finmarken, dog saaledes, at Helgelatid burde vel varederi
indberegnet, men sættes dog gierne for sig selv. Naar derfor Claull011, har talet
om Roedlands Frugtbarhed, har han vel egentlig sigtet til Nummedalens og H.el-
gelands saavelsom og noget af Salteus» At de toe forste Steder- erek gode er
rigtigt nok, men det falder allerede sterkt iSalrem Man faaer derfore med storre
Rigtighed-sige, sat hvad dette Clima angaae-r, kan- der vel iSalten,. ja endogunder
en 68 Graders Brede voxe noget Kom Det er vel ikke meget i. sig. selv , men i
Henseende til Clima saa langt under Mord, da man allerede er kommet- udenfor
den»Jordens Strekning, fom agtes bequem til Agerdyrkning, er- det dog. værd
at ansee. At den Deel af Nordland«, som ligger Norden for Salten,. ogdeEgne
der omkring ,. skulle agtes bedre endsVergens Stift paa, de fleste Steder- lider- vel
ogsaa nogen Assaldt Saa meget er sikkert, at ved- det at begge Steder tigge-ved
Soekanten,· kan der være nogen»Ligi2ed og eet Siags Brug: der kan ogsirasp«i«1ce11
og anden Sted Rør-den for være nogen Frugtbarhed; men idet meste er dog-Cum
faa langt Nord befvaerligt og tungt, og den. gode ckxsusfkjcsir har entenf ikke havt beste
Underretning. derfra, eiier oghars Stedernes Beskaffenhed da været lidt anderle-
des end nu, thiidedybe Fisorde i»Berg«ens Stift give mange. meget gode. Egne, som
intet af Nordlctndenex kan lignes med;
. Hvad ellers Frugtbarlnden efter Stedets- Elima angaaer, da maatte den
vcere flet ingen, efter StreknsisngensBrede, eller- ogs saaret liden- om den skulle foerre
til- den Deel af Sverige· eller andre- nordlsige Larme, fotn har samme Hoidez1 men
deri’ er den bedre- og har- igisen."ens Fordel dera.f,. atcden’ ligger nær ved Som, og
altsaa ligger ikke Frost og: Kulde der- meds faadan Bestairdighed fom til Fjelds;
men Landet kan bedre ogf tiligere nyeresk og endog-faa for dyrkes end mangeSteder
fotn ligge høi-ere til Landet ·-og mere sydlige. Jmidlertidrekker- heller ikke. den Her-
lighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
