Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 Omsjdet norskeClima. cakx VL
—beskygges fra nogen Kant, kan man længst see baade Solen og Dagen, hvilket
endog kan giore en merkelig Forskielz men saavidt som Folk ikke have disse Steder
til Boliger , ligne de mere astronomiske Taarne, hvor Obfervatorsa kan holdes.
Kulde og . J denne Strekning af Morge- som rekker lige hen til Zonem frigidam, eller
-’93m.»»» derhen, hvor de koldeste Steder paa Jorden ere, findes ogsaa en temmelig Ulighed
hvad Kuld og Varme angaaer. Saa længe man bliver ved Havsiden er det vist
nok- at ingen af Delene er meget at regne paa, eller gior megen Uleilighed, thi Hat-dam-
perne temperereVarmen om Sommeren, saa at den er kun ganske maadelig; og naar de
Aar indfalder, at man i Oplandet og fra andre Steder taler og skriver om en sterk
og saa godt som utaalelig Varme, veed man ikke ret meget deraf ved Havsideti, thi
naar det varmeste Veir falder længere ind i Landet,’ plepe ved Havfidett enten ind-
traskkes mange Dunster og Damper, eller og er der aldrig stille, men Luften vifter
og kioler saaledes, at det er fielden man synes at have nogen Plage af for sterk
’Hede. Den som nu paa Jedderen eller Lister sinder hoieste Sommerdag at være
faa lidet varm, er saa godt som forbunden at slutte, at der maae være særdeles koldt
allernordligst af Morge, og det endog idenne Strekning hvorin her handles; men
de samme Damper som hindre Varmen om Sommere·n, hindre ogsaa Kulden
om Vinteren, thi da forekommer de bestandigt , og koldt Frost Veir. Den vilde
falde i stor Forundring, som paa Jedderen studer, at Hundedagetie undertiden ere
saa lidt varme, at man staaer næsten færdig at lcgge i Qvnem og at enNordmand
selv fryser; og at, naar han kom til Helgelcmd et andet Aar paa samme Tid , han
ingen Forandring fandt ude ved Havsiden, men at Varmen paa saa forskiellig en
Brede var næsten lige. Om Reise-ude indtresfe paei Norge midt paa Sommeren,
maae man ikke undre over, at de udgive Sommeren for at være meget kold, naar
de ligge der allene i en Havn ved Havsideti; thi hvor der intet Skiul er , staaer af
Som om Sommeren en Slags Kulde , hvilket endogsaa paa de Steder merkes
ved Sæde11 , faa at den staaer der paa Jordeti en halv Gang saa længe foreted deit
kan blive moden som paa andre Steder. Ligeledes er ogsaa Kuldeti om Vinteren
ikkun slats og ubehagelig, thi har man nogle Dages klart Veir med Kulde, saa
har man atter igieti hele Maaneders fugtigt og ubehageligt Veir, hvilket er koldt
nok , og til deels gior mere Uleilighed end det kolde Frostveir, men er dog ikke saa
koldt at der katt legge sig Is. Denne Kulde forskioler ogsaa langt mere end den
sterke Frostz derfore skal man gemeenligst see Botideti ude ved Havfidengaaei
Skind Troper, Fielde Bonden derimod gaae i en eneste Trooe med blot»Brhst i
skarpesteiktild og Frost, hvilket ikke altid kommer deraf, athan er merez·haardfor,
men fordi denrene Frost er taaleligere end deti sngtige Kulde og raae Luft. «
J den heke Strekning ved Havsideti ligner vel Varmen og Kulden nogen-
ledes paei alle Steder; dog er den ikke saa lig "at der jo er Forskjel. Den ilorste
Forskiel som maae agtes kommer deraf, ligesom Landet ved Havsiden har mere
eller mindre Skiul, thi hvor der intet Skitil er, men Landet ligger ganske blot for-
Sesen, der falder neppe nogen synderlig Kulde det ganske Aar, omendskiont det
ligger langt Roid Paa Jedderen skal: der derfor endog i nogle Aar efter hveran-
dre ikke engang falde saamegen Frost, at man i nogle Dageskal kunde have Snee
Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
