Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.v1—. Om det norfke Clima: . 307
Vandet fryser allevegne i Baaden, og- derescheder blive stive af Isen, maa Fin-
grene være vante til Kulde , om de ei skal tage Skade Det er derfor artigt, at
det forste de kommer ud paa Seen, stikker deden uldne Vante i Vandet, at den
bliver vaad, derved kan den fryse—med megen tyk Js paa. I Begyndelsen slider
Kulden noget paa Haandet1, men sideli er det ligesom Haanden vennes derved,·og
det Vaade, som for en siin og uvant Haand vilde være utaaleligt, conserverer
Haanden og udelukker Kulden. Thi paa samme Maade-som man seer det gaaer
til med Klod, Fisk, og hvad det er, at Jsen deraf udtrækkes og skyder i det kolde
Vand, ligeledes gaaer det og til med Kuldeii i et Menniskes Hænder, saa at den
som har Næglebid, eller at Kulden har saa sterkt angrebet Hænderne at det svier
under Næglerne, føler mere Pinen ved Varmen; men vedat stikke Haandeni
koldt Vand eller Snee, bliver det bedre. Ligeledes skal frosen Fisk eller Kiod ikke
vel optve i varmt Vand , men i det Kolde, saa at Fisk eller Ravti som har været
frvset, naar det bliver kaagt bliver altidsom raadt inden til, naar det er formeget
kaagt uden til. Man har derfore denne Historie om en dansk Matros, som iskarp
Kulde kaagte et Stykke froset Kin paa Gronland, og da han ventede at det skulle
være kaagt, fandt han endnu Js deri, hvorpaa han sprang-ind til Præsten Hr.
Egedc og sagde: J Dag er det den sterkeste Kulde man nogen Tid veed af, tamk
Kiedet fryser over Jldeni en kaagende Gryde. At ellers Kiod og Fisk o. d. skyder
Jsi koldt Vand, og ei saa vel i det varme , maae komme deraf , at det kolde
Vand, som det der er maadelig varmt imod Isen , saa sagte trænger ind, og med
det sammeudsteder Isen, som den der er mere udvided: det varmeVand derimod
inddriverern i Kloder eller Fisken, og tæpper ligesom til for Udgangen.
Veiret i denne Strekning falder ogsaa lige saa ulige og ubestandigt som
·Vinter og Sommer. Det forste, som allevegne her passer sig , er, at der falder
en stor Hob Havdalnper, som virkelig fore med sig en mildere Vinter i Henseende
tilFrostem og en kiesligere Sommer. Man maae og tilstaae dette , at, i Sam-
menligning med Veireti Oplandene, falder det skarpe og koldt her ved Havsideii.
Saavidt som nu denne Strekning ligger lige ved Havet, veed man sielden af stille
Veir, thi endskiont Dage kan vel falde ind enten om Sommeren eller midt paa
Vinteren , at Havet kan være Blik stille, ere de dog ikke ret mange. Al den Uro-
lighed, som er i Havet ved mange Slags Storme , rekker ogsaa her ind , og un-
dertiden kan et langvarigt Veir og mange sterke Storme holde længe ved. De
som nu have udi Luften at bestille , eller hvis Reiser kan falde ved Havsidem dog
paa Landet, som paa Jedderen, maae berede sig paci at kunde holde en igiennern·-
trængende Blæst ude, hvilket er vanskeligt nok, ja de som boe lige for Havet, have
Uroelighed nok allene ved at gaae mellem deres Vaanings Huse; thi iGaarden
· Veiret
—vgi Svalerne er- saadan en Træk af den sterke Storm og Vind, at den som ei .
har feilet det, ville neppe troe det. De tvende Lande Jeddereia og Lister have her-
’af besynderlig deres-Deel, thi de ligge meget blotte, og især Jedderm Husene
ere meget smaae, hvilket synes at være en Fornodenhed,· for ikke at fange Vinden
op. saae Præstc Gaard er isærdeleshed bekiendt baade fordi Vygningen er
storre;.og- fordi den. ligger tæt ved Stranden. Det er og utroeligt, hvorledes
Qq 2 Vind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
