Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nisier eller
Mist-
322 Om det norske Clima. c«p» VL
s Et Slags særdeles Taage falder saavel i Norge som andre Steder-, og
kaldes der af Judbyggerne paa sine Steder Nisie—r, men af Soefolk bliver det
gierne kaldet Mist eller dsesig Luft, ligesom man og siger: det er mistigt Veir.
Det lader som disse norske Ord have een og den samme Oprindelse, men forme-
delst ulig Udtale ere blevne forandrede. Denne Taage sees i klart Veir, hvilket
synes at være en Contradictioit, mener ikke. Der er altid Damperi Luften,men
mere og mindre , terrere og fugtigere. Disse Damper samle sig ikke altid saa
tykke og tætte som eifSkye. Man skal med Forundring see at en stor Skyeflek
stal adspredes , og der skal ikke engang merkes Forandring derefter i Luften hvor
den var, men at der er lige klart ja klarere. Man skal ogsaa paa en anden Tid,
see Skyerne vore og blive sterre, sda de samle flere Damper til sig. Nu veed man
at Luften undertiden er læt, lys og klar, da der ere kun faa Damper deri: Paa
andre Tider er den tung og uren, saa at man kan see Damperne med Øinene-
hvilke ere ikke som en tæt Taage, men som et Mørke i Luften. Saaledes skal af
et Skib paa eengang kunde sees Landet paa en vist-Hende, naar man er en4 a 5s
Mile derfra; Luften er- da tynd og reen, og der er intet som morker eller hindrer-
paa andre Tider skal man ikke kunde see det saa vel, om man er ikke mere end to
Mile derfra, og det er det merkeligste, at Himmelen kan begge Gange synes lige
reen og friefor Skyer, ogSolen skimte klart. DetmisiigeVeirsees meget ofte ved
Havsideii , det fornemmes ogsaa inde i Fiordene og i Oplandet. Man legger dette
Merke dertil, at det ofteste har enten Regn eller Vind i Følge med sig, og den meste
Tid begge Deele. Naar det har været og er ruskevoren Veir, og Vinden begyn-
der at rive i Skyerne, kan man ofte i Luften see denne Art af Taage, da Himme-
len er ikke ret blaae og reen, men morkagtig at see til. Man slutter strax deraf,
at Veiret er- ikke forbi, men her vil enten regne meer eller og at der maae en bedre
Storm til, om Luften skal renses. Naar det i klartz»Veir blæser sterkt er gierne
denne Taage eller Mist at see, hvilket ogsaa viser at Vinden er ikke over , men
skulle den skilles vil Regn indsinde sig, og Damperne, hvoraf Luften er fuld, sam-.
les til Taage og Skyer, eller og ved Blæst bortdrives« Har det nu længe været
godt og reent Veir, og denne Mist begynder at samle sig mod Seer og Vest ud
over Havet, vil heller ikke Regnetr bie længe. Derimod kan der allene komme
rorre Vinde naar den sees imod de- nordlige Kanter, thi da drives den af, og sam-
ler sig ikke saa let til tungeSkyer. Saa længe Solen er høit oppe, sees den allene
sorte en Mist, saa at man kan see giennem den, men naar Solen gaaer ned eller
daler, viser den sig som en Taage og er gierne det, hvorom man siger at Solen
aaer ned i en Bank. Man kan altsaa øiensynlig see at det er tyk Luft og tunge
. amper« og at der er tættere Lu«t oven for, hvorigjennem denne trykkes ned , saa
at den egentlig er en tynd Taage sont er ikke samlet nok, og igiennetusees naar So-
len skinner klart derpaa. Men naar Dagens Lys begynder at blive lidt dummete
sees den. Den faaer derfore i sig selv ansees som en adspred og ufuldkommen Taage,
der formedelst Vinden og den sterke Bevegelkse i Luften ei kan samle sig tæt sam-
men , og som Vanddraaber lobe i hinanden , hvilket skeer dersotn Vinden afiader
førend Luften er rense-t. Deri er og tung saa dens ei kan opstige, meii holdes af den
briste Luft ikke hoit oppe men nogen-leves nær ved Jorden, hvilket ogsaa kan sees
af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
