Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Veiihovedee,
eller Sid.der.
Foe- Stof-
fers-
Logtentcend.
328 Om det norske Clima. Cap. "Vl.
ondt Veir, og er et Bevis paa at Luften er fuld af Fugtighed, som da er i Ar-
beide med at samle sig. Ringen om Maanen skal derimod betyde godtVeir et par
Dage, og paa den Sted hvor Ringen ikke sindes sluttet, gives noie Agt, thi der-
fra skal Vinden folge. . Een afde merkvoerdigste Observationer idenne Sager
denne: at- de Damper som matt om Dagen seer give Ringe om Solen, og om
Aftenen om Maaleen, skal man ved noie Betragtning undertiden fornemme, at
blive Nord-Lys. Denne Observatioii er taget af flere norske Folk end Hr. Bar-
hov i hans Observationer om Nordly.set, og derfore paa en god Forfarenhed
tor bekræftes. Naar Solen er gaaet ned, og Dampene ere just saa tykke at man
kan see Nordlyfet, merkes det deri, ligesom ogsaa Maaleens klare Skin hin-
drer, at Nordlyset ei kan sees lige derunder hvor Maanen staaer over, men i-
Dampene, naar de ere usædvanlig tykke , viser sig dog som en ng om Maanen,
og saasnart den er gaaen derfra, og ikke ved sit Skin hindrer, kan man merkesam-
me Materie at faae Nordlysets Skin. Den Materie som giver Ring om Sol og
Maane giver dog ikke altid Nordlys, thi omendskiont den meget kunde ligne det,
ja i visse Maader vcere det samme, faa er dog Materien tykkere og mere samled, er
vel ogsaa de fleste Tider lavere ned i Luften, saa at det er kun undertiden det kan
agtes. "
— - Naar de otn Dagen see Skye-Soler, kaldes de med adskillige Navne: Paa
nogle Steder og især af Soefarende, kaldes deVeirhoveder, efterdi de holdes for
at have Indflydelse isVeirete paa andre Steder kaldes de Gidder, formodentlig
af det Navtt Gieder, som ellers bruges om et andet Slags Luftsyn. Naar de
see to af disse, saa een gaaer for og een folger efter Solen, Tal det ikke allene betyde
godt Veir, men langvarigt og bestandigt , hvilket man og visselig ved Observatiott
har agtet: derimod kalt ogsaa een give godtVeir, men ei saa langvarigt og bestan-
digt. At disse Syn komme virkelig af Damper iLufteti er ganske rigtigt, men paa
den Slags Maade, nemlig naar Skyer ere lette og oploses , er dette ligesom Slut-
ningenderaf. Soefolk ere as den Tanke, at disse Giddec som saaledes sees, for-
drive Taageii og renser Luften, men de fordrive nok ikke Laagen, men heller ere Lev-
ninger af de snbtileste jordiske, saltagtige og svovelagtigeovtrakteDele. I denforste
Mening have de nok i Engeland faaet det Navn sog-Scosfees. Ellers have de
ogsaa deres Merker paa en Deel af saadanne Veirhoveder, der ogsaa skal betyde
Vind og Storm, og komme deraf at Luften er tykkere. -
Lsgtemaend og saadanne Blaaelys kan ikke feile i Norge, efterdi der ere
Moradser og Sumver nok «, hvoraf de kan opstige. J Oplandene fornemtnes de
dog lidet endog iFieldeite hvor der dog ere Vatide og Moradser nok, mueligen for-
medelst disses Høide og Kulde i Luften. De synes ellers at komme overeetis med
de Jlde som om Natteti sees hvor der ere Ertzer derunder, ogmed dem som i de
svovlagtige Egne sees at opkomme af Jorden og fare om; dog er der vel noget
mere gummiagtigt, seigt og sliniigt derved, som ved pnosphoris. Ved Sve-
« siden sees delofte, thi der er Moradser hvor de næsten altid«"ere at seeiM-orket. Een-
foldige Folk have endnu Frygt for dem , dog ikke nu saa meget som tilforne; dog
findes der endnu de som mene, at der boer Underjordiske og Spogelser, som brznge
. EP -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
