Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Besynderligt
zzo Om det norsise Clima. " - Cap.v1.
p
Naar der er meget Vand i Luften sees ikke alleneRegnbuer, men ofte
Regnbuer seer man dem allene i sin Ruuddeling oppe paa Himmelen og anderledes afSkik-
Betenkning
kelse end de almindelige Buer. Man seer og undertiden mange Regnbuer over
hinanden, og at een udstiger ligesom af en anden. Hr. Barhow i sine Obfervatio-
ner om Nordlyfet har anført følgende: Jeg har, siger han, engang seet en ordi-
nair Regnbue imod Østen, og derover en anden gned omvendte Couleurer Dette
er intet rart, men kan erpliceres. Men fra den sydlige Ende af den rette Regnbue
steeg en anden op, der havde sine Farver i den rette Orden, og overgik virkelig den
anden iKlarhed og stionne Farver, men var ganske ereentrifk med den første, . og i
sin Begyndelse forened med den rette Bue. Disse Regnbue(r var nok af den Art
som man finder Hr. Hallej iligemaade anføre at han haver seet. En andengang
havde og Hr. Barbow seet tvende halve Buer paa Himmelen, som ikke langt fra
Zenjth vendte imod hinanden, og tvende Smaae inden iden første ; de havde ingen
Regnbue Farver, dog kunde man af det ulige Lys som blev seet i dem merke, lige-
som svage Farver begyndte .at ville yttre sig. Naar Solen staaer lavt ved Øvri-
zonten, kan det hende at man seer Regnbuen saaledes at dens ganske Peripherie
eller Omkreds er over Horizonten. De mange ulige Regnbuer have deres Glands
den eene af den anden, ligesom Stedet i den første rettesRegnbue kan vcere mest
glindsende og kaste den meste Refractioti tilbage.
Ved den norfke Clima sindes ellers paa en anden Sted anført den Mening
at Steen trekker Vand. Dette fortelles saaledes: at en Skye af den nederstr
ZZIZJZZIZZ Luft trekker sig«dybere og dybere ned over Vandet, og i Form af en Tragt, eller
m ckckkkk rettere et omdretetSnegelhus, selv ved Attractionen henter en temmelig tyk Straale
Vand.
Vand af Havets Overdeel til sig , og rontinuerer i dette suende Arbeide saa længe
man kan øine det; derpaa følger efter nogle Timer en heftig Regn , bestaaende af
samme Vand som den snegelrunde og spidse Skye nyelig haver laant, og nu giver
tilbage. Denne Mening har uden Tvil fin Udspring af det Slags Pomper hvori
der opstiger et Rør i en lmea sptraik eller Sneglegang. Jeg er derimod af den
Tanke, at ingen Skye nedstiger, men at den ovenstaaende tykke Skye ere just de
Damper der har samlet fig, og at de andre af Varmen stiger efter. Men hvorfor
Solen just paa et Sted skulle besynderlig optrekke Dampene, maae vel søgesi Luf-
tens Beskaffenhed , om der mueligen maatte være en maadelig Hvirvelvind. Jeg
maae ellers tilstaae at jeg har ondt for at forstaae Sagen, naar Skyen skulletrekke
Wand. At der falderHvirvelvinde, der baade kan opløfte Vandet, ja endog Hoe
og hvad der ligger løst paa Marken veed man ikke allene ellers, men har ogsaa
derom en arrig Efterretning i det svenske Videnstabers Akademies Afhandlinger fra
en høi daan Herre. At der kunde opstige en hastig·underjordifk Damp, der løf- ·
tede Vandet i Veiret, er og rigtigt , ja at man af saadan Aarsag virkelig seer
Vandbuer opløftes er med god Erfarenhed bekræftet: men de andre Relationer
ere byggede paa saa stor Uvißhed, at de- endnu ikke kan antages.
» Det som ofteste foraarsager denne Mening at Skyen trekker Vand , troer
Jeg med andre, er kun et Luftsynz thi naar der er ovelt til t Luften tætte og mørke
Skyer, og der i saadan en Skye er en liden Rift eller et Hiill hvorigiennem Siklen
an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
