Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roedens Lys
ved Medli-
set« « )
376 « ·· Om Stort-lyser Cap.v11.
opdageteen Knude, end sige alle de Vanskeligheder som mode ved de slesteAnmerk-
ninger. Derfor er det vor lærde Grerni denne Materie siger: »Monne der ikke
,,virre mangfoldige Phænomena, som man maae lade staae uforklarede, og hvor- .
» til de bekiendteRegler ere utilstrekkelige, og dog ere samme Ting fuldkomment for
,",al Verden beviiste. Hvad siges os om spirjtu volsatjli og odorifero i Planter
,-og Verter, hvorom» Boerhave taler faa megeti sine chymiske Skrifter. Er
»nogen Philosophus endnu kommen saa vidt , at han har knndet udfinde Aarsa-
» gerne til den Kraft som man kalder Elaiiicitatein corpoi«um? veed nogen hvad
,,«det er for et Prjucjpjum som trekker det eene Corpiis til det andet , eller hvori
,-saadant bestaaer, og hvorledes det Indvortes er i hoei«t Legem constitueret? ja er
,,der noget som burde vcere os mere bekjendt end Lyset, som vi hvert Øieblik paa
yDagen see? og alligevel findes intet som for alle Phystcis iVerdeti er endnu mindre
,- klart og begribeligt end Lyset i Henseende til dets Oprindelse og Etnanation» Saale-
des falder den sal. Etatsraad Grams Ord iAnledning af særdelesAftegninger paaise
sroßne Vindver. Just til den sidste Classe, som denne store Mand fremsetter som uaf-
giorte Ting i Naturen, henhører Betankninger over Nordlysec, som ved sit stet-
deles Skin, adskillige Farver og Forestillinger er ofte anseet med Forundring af
de Klogeste og Lærdeste, med Frygt af Bange og Skr—obelige, og med forunder-
lige Udtolkninger af Phantasier J denne Afhandling skal noget deraf fremsettes,
allerhelst Nordlyset er just en Materie som henhører til de nordiske Lande, hvor det
regnes ligesom at have sit Sæde og Fædrene Land.
Saavel en Hob Scribentere, som mange Andre, har anseer de nordiske
Lande for forglemte Steder paa Jorden, som havde intet at rose sig as, men om
Sommeren maatte see sig omringede med ufrugtbare Marke og torre Steenhoie,
der vare kun Skremsler i Naturen; og om Vintereti vare indhyldede i et bestan-
digt og ubehageligt Mørk. Meti intet af Delene er, ganske rigtigt. Olie Landets
Frugtbarhed og Anseelse handles paa andre Steder-; men vort Nordlys skal her
gotgi—ore, at man paa ingen Tid af Aaret veed af noget tykt Marke, men just de
nordligste Lande have mere Lys end noget andet; thi om Sommeren have de lange
Dage , og vide paa de nordligste Steder as slet ingen Nat, efterdi de have Solen
altid for Øinene, og naar Solen begynder at dale kan Nordlyset ofteste sees, hvil-
ket ved sit Skili ikkeallene lyser saa at man derved kaii giore mange Gierninger,
men og tillige viser et behageligt og forunderligt Skin. Naar derfor en og anden
har villet beskrive det, · er der giort adskillige Afbildninger derover: det beskriver-3 at
prale af Klarhed, « spille med Farver, og altid at vise noget Nyt. Nu dandser det,
nei staaer det stille , nu prasenterer det en Krone, nn en Bue; nu seer det saa flyg-
tigt ud, at det giver ikke Jlidbildningen Tid at folge sig , nu trekker det op ligesom
Natureli kunde være alvorlig den Aften. —
I vore Tider bar det opvakt mange store Mænd til at umage sig med at
betragte det, og søge Rede deri. - Vi sinde i de ældre«Tider ogsaa adskillige Tanker
og Anmerkninger derover-, ihvorvel de ere indrettede efter Tiderne. Saa meget er
sikkert, at det altid har varet betragtet med Forundring. Endskiont der saavel over
Nordloset somiandre Tilfælde sindes mange enfoldige Meninger fra de msrkere
idet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
