Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gap.vlk.- Otn Nordlyset. 379
dem over Hovedet i Veiret, og derfore gaaer under dette Navn. Veirlys er efter
Nordmands Mening og Talemaade, det samme som Luftbev, thi ved Veir for-
staae de i denne Talemaade Luften: dette oplyses ved en anden Talemaade, loft
der op iVeiret, eller reisi det opi Veiret; det er op i Luften, iHoiden. Alle
de der tale lidt mere kunstigen bruge at kalde dette Lys Nordlyset, men de, somfolge
den almindelige Landets Maade at tale paa, kalde det Veirlys, faa at ihvorvel en-
hver veed at Nordlys er det samme, bruges dog Veirlysets Navn. Den menige
Almue veed meget vel at giore Forskiel imellem dette Lys og andre Blik, enten as
Havet Ude paa de Steder hvor det kan sees, eller af Sneeblik, som baade merkes
paa Jorden og i Luften naar der hænger Snee, saavel som Isbltk, hvilke alle paa
en viß Maade synes at lyse. Men dette kaldes egentlig for alle disse Veirlyset, som
det der lyser mer i Veiret end de andre, der kaldes ikkun Blik eller Blink. Efter
denne Mening skulde det helst iNorge kaldes Veirlys, allerhelst det kan ikke der
saa meget siges at sees imod Nord, efterdi det sees mod alle Himmel Kanter. Paa
særdeles Steder, og maaskee allene paa visse Steder i Bergens Stift, kaldes Nordlyset
Værdrag, da det dog-ikke udtales ret, thi detheder Værbragd. Meningen af Ordet er
ikke som Veirlarin eller UroeiVeiret, efter det-Ord brage eller larme; men Oprindelfen
skulle heller være af det gamle bragde eller skinne, saa at Betydningen af Navnet er just
den samme som Veirlys.
Det har i visse Maader været· omtvistet, om de gamle agtsomme Philo-
sopher har kiendt Nordlyset og havt Navtt derpaa? sAt de har seet det er tydeligt
nok, thi Xenophontis Skin om Natten for de 10000 Græker: dephafes og Phæ-
nomena ignea som nogle Philofophj melde om: Livji coelum arderc vjiumt
Curtii Erpreßion næsten paa samme Maade: Lucani Bestrivelse om Natteskin og
den glimrende Pol
lgnota obfcuroe viderunt lider-; noäes,
Ardentemque Polum Hammis coeloque volantes
· Obquuas per inane faces,
synes alle at sigte derhen. Almindelige Phænomena lader det ikke at have været
Digt kan det ei antages for, efterdi adskillige have det , og der er ingen Aarsage,
hvorfor man ei skulle troe Nordlyset da som nu var «at see; men ret Begreb og ty-
delige Navne derpaa har feilet. · -
Dog ere Navnene ikke saa utydelige, at jo Notdslyset kiendes. Det er
bekiendt hvor mange Forandringer der ere ved dette Luftsyn, saa at nu haver det
en, nu en anden Farve, nu er det stort nu lidet, nu er det flygtigt nu stille. Saa-
vidt man nu kan spore de Gamle , har de givet enhver af disse Forandringer egne
Navne , og paa denne Maade giort mange Phænomena af det eene. De mange
Luftsyn som af Arikcoreles anføres under Naviie as Brænd«ende Buer, Lyst-uin-
gersont lode sig see t klart og stilleVeir, hvoraf nogle kaldtes Sprekker og Aab-
ninger paa Himmelen, andre Huler , andre blodrøde Farver, haver vores lærde
Hr. Justits Raad og Professor Ramus viist at have været Nordlyset, men fordi
man ei har vidst af det saadant sont det under Nord er bekiendt, er det ikke anseet
som eet Lys ,— men sommange, og ligesom man saae en nye Forandring deri enten
ved en ;mer klar Farve, eller og ved en anden Skikkelse, hvoraf der falder mange i
et Minut, blev det ogfaa aflagt med et nyt Navn.
Bbb 2 · Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
