Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beskrivelse
derover Søn-
dem oq Not-
deu fra.
382· Om Nondlyset " Cap; vil.
–
det mindste kan fore derhen, ere komne enten fra Grækenland eller Jtalien, hvor
dog er Slutningen as de Steder hvor Nordlys kan sees, derover ville baade Nar–
net og Forklaringen blive mørke
Dette er just anført om Nordlysets Navn, for at vise en Deel as Vanske-
lighederne i Skinnet selv, og det allermest hos de Gamle, thi saa længe man ei
var kommet overeens om Navnet vidste ingen hvad der blev handlet om, men un-
dertiden giorde toe forstandige Mænd sig Tanker derom, og begges Tanker bleve
meget ulige, fordi de forstode ikke det selv samme derved, da dog, naar begge havde
just ladet eet og det samme være et sujer for deres Tanker, havde de bedre stemmet
overeens. Det er let at slutte hvorledes en Observator thalien og Grækenlasnd
kan af Nordlpsets Phoenomenon settes i cVilderede: thi der sees det forst sielden;
saa at naar man kan see det mere end 100 ja mere end tooo gange i Norge, hvor
det længst i Nord sees de fleste Nætter, naar Luften ei er for tyk , strekker det sig
» kun engang derhen, og ·da kommer det an paa reen Luft uden Hindringer som skin-
ler det; ja om det nu rekker derhen, sees det neppe eengang som en anden formedelst
Luftens Ustadighed, hvori det præsenteres, desuden kan det ikke der gaae ret hoit
op, saa man ei saa vel kan see lige op i det. J de Tider var der og kun lidenCor-
respondence mellem disse og de nordligste Lande og var der nogen , bestod den deri,
at den eene kunde rekke med sit Sverd til den anden, hvor det-ikke skeede, vare Ste-
derne for hverandre ligesom de aldrig vare til. thorvel nu Nordlyset opsteg fra
vore Lande, skulde man dog herfra ikkun have en liden Underretning , men man sik
giere sineSlutninger der hvor man havde begyndt dem som man kunde. Derfore sik
Nordlyset de mange Navne, da enhver Blik derfra var anseed som noget nyt der skulde
have saadant Navti som kunde beskrive det Syn-. det blev altsaa altid Ulige beskre-
vet, undtagen deri at det var et Skin iLusten som sees mod Norden.
Alle de Lysninger som Plinius ism 2. Bogs 25 Cap. af hans naturlige
Historie fremforer, og man kan slutte sigte hen til Notdlyset, siger han merkes
meest i Norden og ved den Himmelsstrekningr lige paa samme Maade er det som
i senere og nyere Tider agtes-fra andre Steder, hvor man stedse hører at Rordlyset
har været seet i Mord, Nordvest eller Nordost. Fortelles der derfore fra Berlin,
at der blev 17o7. den 6. Martii seet et besynderligt sterkt Nordlys, følger og dette
med, at det blev seetiNorden. Jligemaade haves der gode Underretninger, at
Petrus GalTeuduss havde giort Anmerkninger over et Nordlps som faaes overalt i-
Frankrig »1621· den 12 September, sog af ham just er seet mod Nordeti som en-
klar Morgenr-ode, hvorfor samme Mand er just den som har kaldet det Aurot·a Bo- .
reelis eller den nordlige Morgenrede. ·
Af alle deAnmerkninger som haves fra sydlige Steder har man endnu aldrig·
bort nævne Nordlys fra S-onden; og omendfkiont man vel kan hore lidt til Vesten
og Østen, saa hrsrer dog dette endnu ligesom Notden til , da det gierne er en Blte
hvis middelsteDeel er Norden. · Mere gaaer man op til Morge, skeel man bore og
selv see Notdlyset ikke at være bunden til nogen viß Kant paa Himmelen, men un-
dertiden see det tændes endogi Sonden og gaae Nord efter; men at det gaaer som
- en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
