Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap. vil. . Oin Roedlyset» 393
Regalis som hos peder Clauiksn, at de har iaget Nordlyset for langt imod Nord.»
Imidlertid har man dog ved dem gamle Underretninger om Nordlyset, og i scer fra
Tokfæo, der ikke allene taler om, at han har selv øiensynlig seet det saaledes paa
Jsland, som og at. man giorde srygtsomme og daarlige Forklaringer over det, og-
ansaae det som et forskrekkeligt Syn; men viser og med hvilken Forskiel det saaes i
denne Strekning og paa Larmen hvor han boede, hvor det blussede ikke saa vidt
ud over Himmelen, men at det Nordeli for syntes at have sin rette Kilde hvorfra
det udbredde sig. Naar man nu vilde foreene begge disse Scribenter om Nordly-
set, maatte man sige, at Torfeeus som en Jsleender, der bedre var vant ved Mord-.
lyset og bedre kiendte det, har vel ogsaa flittigere givet agt derpaa end Peder
clauikvn. J disse Tider er det ofte at see næsten sra de fleste Kanten
Ellers synes denne Strekning noget at komme overeens med Danmark,l
ligesom ogsaa Lindesnaes og Skageii have ikkun nogle Miliuters Forskiel i Bre-
den. Vil man paastaae en synlig Forskiel hvad Nordlyset angaaer, baadei Hen-
seende til hvor tit, hvor friskt af Farver, og hvor stort det sees, da maae man sige,
at ligesaa meget som den nordligste Strekning af Norge har frem for denne at pro-
ducere storre og herligere Nordlyse , saa meget har denne for Danmark. Om nu
Situationen imod Øster og Vester kan giore dette , eller og at der er ikke stor For-
skiel, men at det nordligste af Danmark, som nogenledes svarer iBrede til det
Sydligste af Norge , kan have Nordlyset lige saa tit, men gives ikke saa noie Agt-
paa, efterdi det rette Sted at observere paa er iKiobenhavii, kan ikke med saa stor
Vlßhed afgiores. Det sidste skulle man letteste troe. Imidlertid er det vist nok-
at paa den vestlige Kant af Norge og der ude ved Havsideri synes Nordlyset oftere
at sees, og ihvorvel det ogsaaer bekiendt fra Lindesnces den hele Strekning der ind
efter hvor Landet skiærer sig ind i Øster, saa er det dog der ligesom mere beskygget
hvor det ellers er lavt. Dog sees det Hvie som gaaer op imod Zenithz men da
dette ikke indfalder saa tit, sees det ikke her saa ofte som i den anden Strekning.
Det som særdeles i denne Strekning er at merke er , at Nordlyset sees
her ofteste om Sommeren. Vel er det saa at ved St. Halis Dags Tider er der
saa meget Dag paa Himmelen , at det kunde ikke merkes hvor sterkt det end var ;"
meii saa snart det helder noget sorbie, som i det længste en Maaned for eller efter,
sees det. Mere her maae man merke, at naar det er lyst om Natten vises det ikke
mod Mord, thi der staaer, som sagt er, Dagranden, som skjuler og betager Rovd-
lyset formedelst sit Lys, men derimod sees det hviere oppe paa Himmelen, og aller-
helst om det er saa stort at det strekker lige imod Sondem da sees det saa kiendeligt
at det kan blnße: derimod ligger det allene som en mvrk Rog længere hen imod
Lpsningen af Dagen, saa at den som ei kiender Nordlyset og veed dets Art, kan
lettelig ansee det som et Slags meget tynd Taage , der laae paa den Sted. Ved
noiagtig Beopagtelse kan man og see at det beveger sig; men imedens der er lyst
paa Himmelen af Dagen kem man ikke see at det vil give noget Skiii, ude-i det
er ganske vlegtz det haver heller ikke nogen spillende Farver, hvilket alt af Lyset
bliver betaget. Mere er det saa langt henne pan Aaret, at Lyset er borte af Luften,
kan man strax seeNordlyset skinne alt mere og mere, ligesom Mørket er mere tiltager
Ddd Deties
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
