Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.Vll. Om Notdlyset. «39,5
ved Havstden. De have der oftere klar Himmel og skulle altsaa oftere have An-
ledning at see de store Nordlyse. Disse see de ogsaa ofte, men Nordlysets Skin og
Lys betages der mere , nu as de mange Bakker, mt af Skove, saa at det kan vel
blikke i Luften, men ikke saa vel i alle Kraager som paa et jævnere og lavere Sted,
hvor det ei behover at staae lige over Hovedet, men kan ogsaa lyse fra Siden af,
som ei saa vel vil skee hvor der falder for megen Hinden J Oplandet sees v·el
Nordlyset klart, men sielden med saa sterke Farver som ved Havsiden formedelst
mindre Damper af Havet. Ellers skulle det nok oftere sees overst paa Fieldene
om de vare beboede. Man synes ogsaa i Oplandet ligesom at komme det noget
nærmere , allerhelst om deres Mening skulde være rigtig som holde for, at Nordly-
sets Materie kan ogsaa undertiden være saa lav nedeni Luften at man endog paa
Fielde kan overfaldes deraf , ligesom af en tynd Taage der er sær- kold og igieimem-
trængende. Derom horer man ofte tale i Oplandet, og ere mange deraf den Me-
ning: andre derimod slutter rimeligt, at det er ikkun en kold Taage af smaae Is-
particler, som paa den Maade kan kiole og blive anseede anderledes end de ere.
Denne sidste Slutning er rimeligere, dog kan denne Taage faae noget Skin enten
af Solens Straaler eller af Nordlyset. Man kan vel komme Nordlysetnærn1ere,
dog ei saa nær at man skulle komme derind udl, de norske Bjerge ere langt fra ikke
saa hoie som det rette og egentlige Nordlys Hr.Mag. schjsth, som baade haLr
været iTrundhiem, og ligeledes boet længe i Oplandene, er as den Mening, at jo
hoiere man kommer op i Landet des bedre sees det. Hans Ord falder saaledes:
Nordlyset synes egentlig at tilhøre Norge og andre nordiskeLande, ja jo hoiere man
kommer op isNord des storre seer man det: Jeg har merket paa mine Reiser om
Aftenen, at saa snart Solen var vel gaaet ned iVest, saae man deti Østen· op- «
komme over Bierget, jo mere Solen gik under Horizonteti des mere steegzdet paa
Himmelen, indtil det endelig ved Midnatstid stoed hoiest over Himmelen og ned
til begge Sider. Det synes altsaa at være en Resierion af Solens Straaler i de
tynde Skyer. Det Lys som Folk i de sydlige Lande skriver at sees neden ved Ho-
rizonten, er uden Tvil det samme. Det Nordlys som de undertiden see hoiere paa
Himmelen , slutter jeg’ as deres Bestrivelser at være Spidserne eller Hoidercie as
det Nordlys som i Norden sees. Det sees ikke i de sydligste Lande udett de tynde
Skyer ere hoie og sterk beveges. I Norge derimod staaer det som en Regnbue
over den hele Himmel og haver fast de samme Farver , dog ei saa sterke. Det be-
veger sig hastigere i hinanden og ligesom leger og spiller, velter og kaster sig paa
Himmelen. Jeg har merket at det meste sees ved Maanens sorste og sidste-Omar-
teer, thi da er det hverken for lyst eller morkt, mueligens ogsaa Maanen hielper med
sit Skin noget dertil ; naar det er fuld Maane sees dct ikke, ei heller naarS kyerne
ere tykke og morke. Dette er just Ord efter andet ansort for at vise hvad mati
veed sikkert fra Oplaudet.
Det slaaer vel ikke feil, at jo Rordlyset har tifsorne ogsaa ladet sig,see i
Danmark, endskiont mem intet grundigt haver derom hverken fra den storeTybho
Bkahe eller andre lærdre og flittige Mænd; thi det kan være, at disse Mælid· vel
har seet og kiendtdet, men ei faa tilstregkseligy atde tordendlade sig derom. Det
-dd 2 kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
