Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 Om Nordlyset. Cap. v11.
at de maatte verre seete længere imod Sonden. - J det nordligste af Asken slaaer
det ikke feil at jo Beskaffenheden ligner de nær angreendsende Lande; ligesom ogsaa
de gode Underretninger man haver sra Nord America, tiene til Forbedring og
god Oplysning i Rordlysets Historie; thi enten det er landfast med Gronland
eller ikke , saa maae dog. Ligheden i denne Sag slaae ind med det nærmeste Land
tver»t over Bugten, og der maae sees det samme som er at spore ved Grsnland
og goland eller Morge.
Dets Høide Men nu spørges: hvor Nordlysets Sted egentlig er i Luften? hvor hvit
tkuftem oppe, eller hvor lavt neden? Dette Sporsmaal er ikke let besvaret, thi hvorvel
man seer deti Luften, haver dog Luften ligesom sine Etager af den tykkeste Luft,
og den tyndere i Athmosphcrren, og den subtile Himmellust eller den ætheriske Luft;
nu sporges: paa hvilken Sted dette Skin er? I denne Sag falde Meningerne
adskillige Oie thmer holder for at det Lys som af ham var seet den 1 Martii
Det sæk«31797. var lavt neden iLuften, og ikke meget langt borte, thi udei Pislenborg, 2.
fpk cavk, Mile fra-Kierenhavn, faaes det-, efter hans Beretning, klarere og storre, hvoraf
han slutter, at det var der mere vertical og hoiere oppe over Horizonteti. Men
den ellers habile Romer, som heri havde ikkun en liden og nye Forfarenhed, kunde
endnu ikke have merket det som siden er merket, at undertiden vises deraf Forfkiel
paa et Mellemrum af k Mil i Henseende til Glandsen og Nordlysets spillende Far-
ver i Luften-, hvilket komtner vel af Forskiellen imellem Stederne, og hvad der kan
forfremme Synet og Glimternes Gienkastz»me·n paa en saa kort Vei kan intet
sluttes af enten det var hviere eller lavere til Syne for dem som ansaae det, dadee
dog altid er seet over de oversteSkyey hvorfra nogen Forskiel kan ikke merkes paa
en saa kort Veiz·· men- maae komme af andre Aarsager. Skulde Rdmer have
meent at det var saa lavt ned i vor Athmospheere som andre bekiendte Luftsyn, har
han deri taget feil , da en rigtigere Forfarenhed i de senere Tider viser andet. At
toe Miles Forskiel kan kun lidt giore ved et Syn saa hoit i Lufte11, seer man ved de
hvieBierge Naar man forst er kommen een Mil fra et hoit Biergog siden rei-
serseudda toe længere derfra, ·er Forskjellen ikkesaa meget stor i Henseende til Hvi-
deti iVeiret, som man kunde forestille sig; langt mindre maae den være af etSkin
saa hoit i Luften at man oven paa det hoieste Bierg aldrig kan merke nogen For-
skiel eller-Formodning at det skullevcere nærmere end i den dybeste Dal; da man
dog kan-see Torden og Lynild nedenfor Biergetoppen.
· Idet svenske VidenskabarsiAcademies Skrifter findes i den første Af-
handling for April , May og- Junii Maaneder dette som et Udtog af Dr. Gtslers
Betragtninger, at omendskiont Nordlyset synes at være seer hoit i Luften, isdet rin-
gestemeget hoiere end de sædvanlige Skyer, saa er Han dog overtyded af skinbars
lige Prover, at det staaer i Forening med Athmosphceren eller Luftkredsett, og ofte
synker dybt ned deri ;’ ja saa dybt at det undertiden synes at rore ved Jorden selv ,
at det paa dehoieste Bicrgerygge synes at snurre de Reisende om Ansigtet Ved
samme Anledning anferes der ogsaa Silde Blikket. hvorom siden meer skal hand-
les. Matt maae tilstaae disse svenske Skribentere al deri Ære som Fornuft og
Grundighed fortiener. Her synes det dog, at Hr. Gislers Anmerkning maa;
nie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>