Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.vl·1. Om Rordlyset’ - 407
tioner over Nordlhset, hvor der bliver anfort, at omeiidskiont Nordlplet gemenligst
stod hoiere end de hoieste Skyer , saa havde han dog Bevis paa, at det var synket
dybt ned , og kunde paa Biergetopper strvge Folk om Ansigtet: at han , og andre
troevcerdige Folk, ved visse Leiligheder havde hort dets Suseii. ligesom naar en sterk
Vind blaser, omendlkiont det var Vindstille, eller og ligesom den Brusen man
merker naar man iChymien sammenblaiider visse Ting Det har og ladet for ham lige-
som han har fundet Lugt af Rog eller forbraendt Salt. Maii— kaii ikke nægte, ak
man jo fra mange Steder, baade i Norge, og hvor ellers Nordlyset er godtbekiendt,
er falden paa samme Tanker; men denne Balder, Bragen Knald eller Siisen, kan
ei vel troes- thi der er hverken nogen egentlig Antceiidelse, ei heller nogen Sam-
menstodniiig as tykke , haarde og tunge- Ting. Af Liiftkngler»,.· derudbrede sig og
forsvinde , af Drage-r, Stierneskud, Kornmoed, hores heller ikke nogen Lyd eller
fornemmes nogen Rog eller Lugt, da dog disse Ting ere tykkere og mckc
svovelagtige. —
Det synes tiden Tvil at være imod Nordtysets Natur-, der er saa sunkkkk
at detkan svæve saa hoit i»Veiret, somdesbeste Anmerkninger ere eeiiige i, og dog
kunde sette den tunge Luft isaadan Bevegelse, at det saa langt kunde høres Ju-
gemaade er det let at fatte, at de som ansee derfor at kunde komme saa nær-, ak dcc
selv kunde rekke dem om Ørene, kan let falde paa denMenmg at det ogsaa kan
høres Men det lader som man har taget feili alt; thi enten maae der være tog
Mateisier eller flere af Rordlys, nemlig-. den tynde som kan svæve nogle Mile oppe
iLuften, og den tyngere og grovere som kan falde lige ned til os; eller og er dsec
ingen; Mnelighed deri, thi skulle den- Materie—, soin er saa hoit en Tidi Veiret ,
kunde siden synke ned, maatte den samle sig til er Slags Nordlys Regn, hviskex
man ikke vel kan antage og tilstaae. Aarsagen til denne Mening kommer-velgaccske
sikkert af Almuens Tanker som- næsten allevegne er den: at der hores en- Bragen
eller Siisen ,» og lader dersom at de ere forlede-de af tvende Aarsager , nemligi deels
Judbildning,. deels virkelig Lyd-
· Hvor vidt Indbildning kan gaae i saadan Sag haver’ man ck stort S M-
-pel i det Nordlys som af Galkendos blev seet·162x» Dat kka knst z»», dem
franske Leir laae for Clerac, som dafvasr beleiret, derover kunde ogsaa Krigssplz
som ellers ikke kiendte dette Luftnin, ei- andet end- ansee det niedsStridsmandsOine;
ligesom og andre giorde det samme is- Krigstider;. derfore havde de seet udriisiede
Krigshcere paa Himmelen, nogle som vare ret skarpsynide havde ogsaa seet disse.
stillede ea Ordre de Botaille,. at Fodfolkee og Nytteriet fremkomme hver i- sin Op-
dcn, og omsider kom det til et Slag, og- da- saae man en Skydm med Kiigleras
Canoner og Musketer. Hcr·kan man ikke undre over, at de som have saa’ godt af-
dMs OUZE kan og ! bekcjlig Tid bruge Ørene. Det er saa bekiende iVerdeii hvad
Indbildning kan giver i Sandsernes Brug, at derom behsoves ikke meget at sige
Den lystige Hans Michelseo raillerer derover efter fin sædvanlige ·
denne-Maade: at da det forst var komaxak saa- V.jdx, ak M havde seet » Skib i
Maanen, kunde siden- andres see Matroserne, Skibs Hunden, ja end-og at de pegede
Tobak; der feilede intet mere, end at een af skarpe Orm havdch
Hol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
