Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.Vll. Om Nordlyiet. 417
thi mange komme ikke saa hoit op, have for meget eller lidt Materie, ere ogsaai
Henseende til Lyset mere flygtige, og Skiniiet er ikke saa stille og ordentlsigt: hvor-
fore man kunde vel inddele dem i visse og flere Classen men da maatte man have
meget noie Underretningery hvilke, ihvor nnie de end vare tagne, forandrede sig ef-
ter hver Tid og Sted.
Hertil maa end legges dette, at alle de Nordlyse der staae som en Bueovers
Himmelen, have ikke alle de klare fkinnende Farver som nogle særdeles pragtige
Buer have, thi naar Bneit eller Bceltet, om man saa maatte kalde det, gaaer
mere imod Sender og Nord, saa at det enten staaer parallel med Meridianen,
eller kan krumme sig noget lidt til Siderne, sees neppe Farver deri , omendskiont
Btten kan vcere stor, og gaae saa godt som lige over Himmelen fra Nordost eller
Nordvest til Spdvest eller Spdostz men da er det at Farverne lade sig see , naar
Centrunt af Buen er nordlig, dog paa et Sted mere end paa et andet.
. J Henseende til den fornemste og ferste Aarsag til de skinnende eller store
Buer maae dette agtes , at der paa en Tid er en Memgde af den Materie samled
ordentlig over Himmelen; men naar det ikke rekker ordentlig over Himmelen, mer-
, kes der undertiden det tredie Slags Nordlys, der ikke staaeri en fuldkommen
Bue, men ikkun ligesom Stykker og Stumper deraf. Dette kan komme af de
rette Buer naar Materien har været saa tynd at den ei har kundet holde ud til en
fuldkommen Bue, men har ligesom taget Ende paa et Sted: det kan og være lige-
som en ufuldkommen Bue der havde ei Materie nok til at rekke lige tvert over Hiin-
melen: det kan og komme deraf , at Materien er ei saa ordentlig samlet i fin fuld-
komne og lange Strekning- men at den samles mere paa Siden af hverandre end
i en fuldkommen Bue. Herved lader det iAlmindelighed som Materieit er for
tynd, saa at omendskiontdeu ofte kan vise sig med Farver, ere de dog ikke klare
og tydelige, men Skiunet er som af et Lys der vil doe ud , der nok kan blikke no-
get lidt en og andeii Gang, men for det meste er dumt og utydeligt.
Naar man ellers handler om Buer , eller de Slags Rordlys som gaae i
en Ritig om os for Øinene , synes de at være saa godt som allevegne bekiendte, og
allermest i de nordilke Lande; men det som egentlig distinguerer dem er, at de un-
dertidett har alle Regnbuens Farver. Mait har nok underretninger fra andre
Steder, at man har seet et Rordlys som har været rodt og spillet med mange Far-
ver, men det er ikkun fra faa Steder at det er faa noie anmerket at man har fun-
det just Regnbuens Farver. Det kan og gierne være, at detSlags Buer er mere
rare, thi end og i de nordiskeLande, hvor Lyset falder ofte, ere de rare. Mati har
i Bariiovs Skrift om Nordlyfet een af disse .antegnede. Endskiont de for Hatis
Mening ere meget bequemme, maae man dog langt fra ikke holde for, at det haver
sig med dem anderledes end han hat fremfort. Han gior Forskjel imellem disse og
almindelige Buer, thi det er ikke rart at see klare Bitets morkerode, ja end og un-
dertiden mere lysende; men de deilige Buer, som Einne med alle Farver, falde ikke
tit ind. De Ufuldkomne Buer, som her ere anforde, blive her anseede som en be-
synderlig Art- fordi de l visse Maader er(esz Dele af de store lkionne Buer, og spille
gg paa
tredieSlaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
