Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sildblik.
"424’ Om Rordlyset. Cap.Vll.
ogom Aftenen i Boye Veir, hvorledes de øverste tomme Skyer ere blankere end -
de understeRegnfnlde, da det lader somGienkastet fra de underste tillige med Stier-
ners Skin oveii for give disse Skyer blankere, eller de øverste Skyer kan mueligen
af Skinnet selv fra Norden være oplyste.
Endnu er tilbage Sildblikker, hvilket i Norge anføres som en særdeles
Lystiing. Hr.Vargentjn har iblantandetNordlyset tilhorende anført dette derom:
Hertil maae jeg f-oie, at jeg ogsaa har hort Folk, der har faret til Morge, berette
dette, at de pleier undertiden paa Biergene blive overfaldne af en tynd Taage som
var Nordlyset meget ligt, og fetter Luften i Bevegelse. De kalder det Sildblikket.
Det skal fore med sig en igiennemtrcengende Kulde, og giore at man neppe kan
drage Aanden. Men om dette er just Nordlyset, eller noget andet Luftsyn, lader
sig ikke afgiore, indtil nogen forstaaer hvad der skal gives agt paa og haver Leilig-
hed dertil. Maii seer ellers strar at dette er det samme som as Hr. Gieslcr er
anfort, hvor han er af den Mening , at Nordlyset kan falde saa dybt ned, at det
kan merskes om Ørene.
, Dette Luftsyii har nok ellers sit Hjem i Norge, og derfore derfra bor tage
sin Forklaring Sildeblikkek haver i Norge tvende Forklaringerz den eene skeer
blindt hen, og den anden af mere fornuftige Folk. Ordet haver egentlig sit Hiem
i de nordifke Egne i Norge hvor Silden naaer til , da Fiskere holde for, at der er
saa blankt etSkcel paa en Sild, at, naar de istor Mængde fanges om Aftenen, ja
om de af andre Fiske foruroliges, saa sat de gaae hoit oppe i Vandet og saa godt
som med Ryggen oversti Vandkanten, skulde man kunde see et Blik og Gienkast
deraf i Luftm. thor underlig denne Mening seer ud, forsikres den dog mrd stor
Vißhed af Fiskere, end og andre fornuftigere Folk ere færdige til at fæste temmelig
Troe dertil. Ulykken er, at det som kaldes Sildblikket, falder undertiden ind naar
man ei seer Sild, og undertiden faaer man stor Velsignelse uden at man merker
dette Lys. Man skal ellers ikke dømme vore Fiskerei denne Sag fra alt Begreb,
og giore detn ganske nrimelige, thi det er ganske vist , at Sildens blanke Skal, og
den Allarnt som den giør i Vandet, gior virkelig Luften hvor Silden fanges lysere,
saa at man paa den Sted kan see bedre. Ere som kjender Morild, og har seet
hvorledes den kan lyse i M—orket, sinder heri al Rimelighed, ligesom det ogsaii er
rigtigt; men dette Lys udbreder sig ikke stort, og er ikke heller noget Solskin hvor
man er det nær.
Andre som giore sig mere Tanker om naturlige Ting, har beholdt Fiskernes
Navn af Sildblikket, men forklarer det som et seert Phoenomenon, der skal ikke
være-Nordlys eller andet Slags saadalit Skin, men være noget Nyt. J dette
Tilfælde bliver det confunderet med en skarp Taage, som bestaaer vel meget ast-
partikler, s og nedfalder paa Bjergene eller hoit oppe. Ved Sostden bliver det
confunderet med den Siefiexion af Vandet i taaget Veir, da man seer et Slags
Lysning der kommer af Vandet, og ikke af Silden i Vandet. Undertiden er det
virkelig et Skin af Nordlys, der oven for en Skye oplyser den noget, og giver den
en Klarhed. Den rette Bemerkelse af dette Ord, og hvad der foregives vis-Luft-
ynet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>