Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7442 » Ommorotysetx ycaavn
Øster indtil Klokken 9· om Aftenen da den er- længst der-imod,’ dog —sielden saa langt
henne som om Morgenen: efter Klokken 9. synes- den mest at staae stille; kan vel
undertiden trekke sig lidt til-Bestemt doger det sielden over et par Minuter ,·;men
om-M.orgenen:har den:·altid -«gierne: sat sig paa —det sædvanlige Sted-( mod Østen.
Nogle ville her paastaaesatsden gaaer to Gange frem og- tilbage ·i 24Timeszr;i andre
derimodsynes vel at finde noget lidt dertil om Natten,’ menikke af nogen synder-
lig Forandring at regne paa. Dette er endnu ordentligt , men naar man nu seer
hvilke ,Forandringer( her skeer ved Nordlyset, indfalder derved noget besynderligt;
thi»spa·a3"de·rt Tidat der er Nordlys ·i Luften er»N·aa·len ligesomjbragt ·i’ st-erste·"U«»ore
den, og render frem og tilbage med allerst-orsteiUstadigh·ed. . « k’ , « . zsk
« - - DenneObservationssinder man’anfortaer, OlavnsketersHiorrliidetsvene
ske Academies Afhandlinger-o 9.de Bind for 1747. med disseOrd·t hvo-vilde have
forestilt fig, at Nordlyfetshavde nogen Forening med Magneten,seller og at Rovd-
l·,yset, naar det gik sydligst forbi vortZeiiith, eller ogulige forbi den ostlige ellersvest-
l.ige..S·ide af Horizontem skulde inden faa Minutergiere hos Magnetnaalett, en
MNSUS FDVViniUS Af Nogle Gcasders ’schsVskgCMjn hader mere herom: Aar
1-750. dens»153 Februarii da jeg om. Aftenen Klokken halv Elleve gik Hiem ,- saae
jeg hvor deiligt Nordlyset spillede i Zenith og imod S-anden, jeg skyndte mig hiem
og fandt Raalen i Arbeide og Bevegelse, saa at den inden 10 Minuter gik først 20
Maaner af en Grad imod Vestenz og strax derpaa inden 1o. andre Minuter, 37.
Minuter af en Grad tilbage imod 4Østen. · HansAsnmerkninger sindes ogsaa an-
forde for Natteli derefter, da og et deiligtNordlyts indfaldt, der foruroligedeHans
Maal, saa at han af Frygt for at- tage Skade« paa Øinene maatte forlade fine
Observationer efter halvfentte Time. Ved denne Anmerkning har man ogsaa Da-
gen forud merket, og kunde sige naar der faldt ind sterkt Nordlys om Aftenen. Af
dette maae man slutte at der er Forvantskab imellem begge, eller og at der er en
Slags hemmelig Kraft som styrer begge. Det besynderligste er at naar Nordlyset
seesallene staaende stille i Rovd, merker man ingenForandring ved Magnetnaalem
mettynaarsdet trekker sig lige over« Hovedet iVeiret", eller og udbreder sig- imod
Sor eller langt hen imod Ost og Vest kommer der strar Uroe i- Naalen.
Enhver som allene har havt en CompasZ iHaanden, veed at naar man hol-
der et Stykke Jern dertil, begynder den at blive nrigtig og dreier sig tilkSidertie,
sa·aked·es» at ligesom man støtter det store Jern , saa fletter og dreier Viseren paa
Compassen sig efter. Magnetens Kraft er at pegehen imod Mordere; men ved
. noget besynderligt, som trekker den derfra, som det store Jern; maae den dreye sig
til en anden Side. Nordlysets rette Hjem er i Mord; men veden besynderlig
Drift i Naturen jages det længere og hoiere op i Luften end at shenge eller holde
sig ved Polen. .De som-har tilforn været as den Tanke, at der i Nordlyset·var
noget magnetisk,·og ligesom der skal være en subtilMaterie der udfinder imellem Ma-
gnetens——Poler, saa skulle Nordlyfetspaa Jorden være af samme Art; ville-ved det
Forsøg sinde et stort Medhold for sin Mening. Imidlertid sinde Sorfolk her en
særdeles Aarsag til Eompassens Omvanken og llstadighed paa de nordlige Far-
vande, thi omendskiont deikke kan see Nordlyset formedelst tyk Luft, er detZFg et
. ’«evis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
