Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 Om Nordlyset. . Cap.«V11.
·-
fkillige Tanker derom, findes der ogsaa gode Propheter derover, og af disse Betde
ninger flk deres Syner Navn af Spaadomme og Tegn. Det synes her ligesom Ci-
eero har lært Schoct at giore Forklaringer over Nordlyset, og rore Naturen og
Religionen sammen. Autor for det Verk som kaldes Vernünftige Gedanken
vost der Natur. handler denne Sag vidl·oftig, og viser hvorledes mangseuritnelige
Tanker nedstammefra Hedenskabet. Dette er fornuftigt: thi det var at fette en
Plet paa den christelige Lærdom, om man vilde udlede Overtroe og Urimelighed
dSeraf, som de gisore der endnu ville have Luftsyn til hellige-Syn og Religionens
totte
Fra de urimelige Meninger om Nordlyset komme vi til de mindre rimelige».
Til denne Classe burde vel Ciceros Tanker om Spaadomstegnene anføres, efterdi
han synes do«g at ville vise tillige noget naturligt deri ; men efterdi han sammenblan-
der saadanne Ingrediencer som synes stridige , kan han, som baade ville paastaae
at kiende Philosophien og Gudernes Natur, ikke faae Lov at komme hesiere op end
i den nederste Classe. sDerimod ere de gamle Philosopher ideres Meninger mer
forstandige, skiont Meningen er ikke rimelig. Om Nogle fortælles der at de vare
af den Mening, at adskillige vankende Stierner samlede" sig paa et Sted og foraar-
sagdes en stor Lysning, ved det de stak Hovederne’tilsatntnen,» og det Rumsomvar
imellem dem blev fyldt med lysende Straaler, saa at det saae ud som et stort rundt
Skin besatt med Straaler, som de kaldte en Comete. Nordlyset kan man kiende
igien af Bestrivelsett, men Forklaringeti derover er i vore Tider ukiendelig "- Man
kait see at de have antaget det af samme Natur som Melkeveien paa Himmelen,
hvilket ogsaa har foraarsagt, at fordi disse tvendeskulle forklare hverandre, er Me-
ningerne om begge komne i Vilderede. Det er ondt at faae saa mange Stjerner
samlede som behøves til et heelt Nordlys, det er ogsaa ligesaa vanskeligt at faae
Melkeveien nedflottet til Nordlyfets Sted. Imidlertid har dog D. Brauner, som
meldet er, end ogsaa i vor Tid været af den Mening; mens derved ville vi ikke op-
holde os her.
Andre gamle Philosophi, som Anaxagoras, var af den Mening, at der
nedrandt en Ilddamp fra Æther, som blev anseed for en heed og subtil Materie
der var i den overste Himmel; naar den nu var der samled og længe havde opholdt
sig ,- slog den enten op eller ned; slog den ned blev der Lynild, men slog den op,
fulgte derpaa adskillige Lysninger. Disse hede Ilddraaber kan ·man ikke vel kien-»
desved ivore Tider, da en Regn af Ild og Svovel maae ansees som et virkeligt-
Iertegn; dog er dette ved denne Mening , at Amor deraf viser, at han har seet
og kiendt at det var naturligt, hanleder efter Aarsagen, og det oer ikke hans Skyld,
at han ei har kunnet sinde den. En anden ved· Navn Anaxtmenes vil oghave
derfra en subtil Materie·, som kommer ned fra Ætl)ers og falder ned paa Skyerne-:
naar samme ikkun langsomt og lidt-bemeenger sig med de JordisteDampe-som-sv·esm-"·
me i Luften-da foraarsages en Lysning eller et Luftskin tVetret: mennaar det-
skeer hastigere-, bryder den igiennem Skyerne-og giver etKnald» s Alle dissesMe-«
ninger maae efter den Indsigt som man siden har faaet i Naturlæren omceltes lidt,
og naar saa skeer, seer man at de storsie Philosophi antage noget , og en Beedle
- . . , l e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
