Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45 6 Om Nordlyfetz Gap.Vll.
Endskient Dr. Hslleys Hovedsag var her egentlig at handle om Magneten,
kom han dog ved dette samme til Nordlyset, thi ved alle Forsog med Magneten la-
der det at blive en afgiort Sag, at der imellem Magnetetis Pole stedse udflyder en
stn usynlig Materie. Naar nu Jorden var en stor Magiiet , maatte der dermed
være lige belkaffed, saa at en magnetiik Dunst maatte derfra udfinde, som skulle
trekke sig imellem Polerne, og denne saae man for Øinene iNordlyset. Ligesom
nu Magnetens subtile clkluvja gaaer imellem dens Poler, faa- stulle Nordlyset
som en magnetifk Materie gaae fra Pol til anden; saa længe disse endnu vare ved
Polen, stege de saa tykt op at de kunde sees, efterdi de vare der tættere; men naar
de komme længere hen imod Linieti udbredde de sig mer, efterdi de fik mere Rum,
og derfore vare saa tynde at de ei kunde sees ferend de komme hen til Sydpolen.
Var man ikke fornoied med at faae Nordlyset af disse eikuvjis, der i Henseende
til Magnetens Art var rimelige, sik man udlede Nordlyset af den lyse Materie, der
var imellem den øverste Jord som vi beboer og den under-ste. Saa underlig seer
Hr. Halleys Mening ud. Man merker ellers, at han har sat magnetiske Dunster
til Notdlysets Materie.
Hr. Euler har og en besynderlig Mening som dog lader artig: nogle Phi-
losophi havde merket, at Cometens Hale vendte sig fra Solen og snoede sig efter
Solens Lob, saa at, ligesin naar man tænder Jld i et Træ som er fugtigt, spru-
der Vandet udaf den anden Ende, og bliver derhen drevet alederi som fkyder
Vandet fra fig; saaledes holdte man for,. at Solens Straaler dreve de lette og
tynde Partikler som var hos Cometen fra sig-, hvorfore ogsaa Kepler anseer dem
fom en Vind der stedse staaer fra Solen, hvori ogsaa Neucon holder hans Slut-
ning rimelig. Ved denne Vind hendrives Cometers lette Partikler ligesom bag
ved dens Skygge, hvor den imidlertid kan opholde sig og ligesom finde Skiul imod
Solens Vitid eller Varme ; ja hertil behoves ikke engang Vind, men Solens
Lys paa den anden Side, og vort Tilhold der imod; Stiernene selv, synes at tin-
dre og kaste Straaler til os. Paa denne Maade faaer mati strax Nordlys ved
Polerne, thi de tynde og lette Partikler maae hendrives til Poierne. Nu feiler
der os ikke mere, end at vor Jord stulde have nogle flere tynde Partikler, ·da kunde
vi selv have havt den Ære at boe paa en Emner Sporger vi nu: hvorfore denne
Svands egentlig nærmer sig til Polen? skeer det fordi man der idelig i et halvt
— Aar har Solens Straaler, som altsaa i den lange Tid kan mere udrette end-inden 12
Timer as 24. som de haves rinder Linien. Skulde nu Solens Straaler være som
en idelig frablæsende Vind, og vor Luft ligne Vandet, ville deraf komme Bølger
som idelig maatte drive fra Polen og sammenpakke Luften , hvoraf saadanne Syn
sont Nordlyset er kunde komme. Af saadanne og andre forunderlige Meninger
om Notdlyset kan man see, hvad store Memd have tænkt derom. De have an-
seed dersom en fortviled Sag at give god Aarsag derfor ; de have derfore angrebet
det ligesom i Desperatioli. ( » ( — I
Jblant de fornuftige Slutninger vi have om dette og flere Phoenomenaz
maae male ikke glemme de gamle græske og andre Philosophers Meninger ;· thi
naarman noie efterfeer dem , kan man deraf uddrage dette, at de har holder idet
« or
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
