Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap. V ll.- Om Nordlyfet. . 467
1) Nordlyfets Phoenomena strekke sig vidt og bredt ud, og nogle ere storre andre
ere mindre.
s De store Nordlyse kalder jeg dem som udbrede sig langt hen mod S—onden.
b Ved de Mindre forstaaes de som allene seesi Lande som ligge nærmere ved
Nordpolen.
c De store sees sielden; de mindre ere oftere tilsyne-
Udi Zana temperata kan de være usynlig i20 til 30 Aar, ja længere, og sees
igten længe. Om samme Afvexlinger merkes i Zona frjgida er .uvist.-
2) Der ere visse Aarets Tider paa hvilke Nordlysene lader sig ofteste see.
s Udi zona cempcrara er befunden, at om Foraaret og Hosten sees de tiere end
omeinterenz men sielden’ ere de her om Sommeren tilsyne: ude zona
kagida sees de ofteste om Vinteren, men aldrig om Sommerm
b Udi Maaleens forste og sidste Quarteer skinner de gemenligst klarest og oftest,
dog har de undertiden, skiont meget fielden, i- fuld Maaneskin givet et klart-
— Lys fra sig; « · -
c De ere oftest tilsyne udi klart og stille Veir, eller ogsaa naar det blaser en
sagte Vind, men sieldeti naar det blaser sterkt; dog har det ogsaa hændet
sig , skiont meget sielden, at de ere bleven seet, naar det har været en heftig
Storm; undertidelr har man seet dem , naar Himmelen har varet fuld af
tykke Skyer. ! .· — " — .
3) Opkomme altid ·i den norderste Katit af Himmelen, derfra opstige de mod
— Sondenk og omskiftes undertiden til adskillige Figurer, og Skikkelser.«
a Det forste at Nordlt)s lader sig tilsyne, sees det oftest som en lys Btle om-«
kring en sortagtig Taage der henger ·i Horizonten. Derefter opkommer der
gemenligen en anden lys Bue omkring den forste, og imellem dem sees et
morktigtigt Veire. " - - , · . - »
b Disse Buer ere undertiden ordentlig, og regulaire, somme Tider har de ikke
deres fuldkoinmen Ruudhed, men ere igiennembrudte og bugtede.f " ?
o den hoieste Part af Buete staaer ikke altid lige udiNorden, men stundum sees
. den i Nordvcsi, og stundum i Nordost. Buelis Høide over Horizonten,
saavelsom dens sBrede neden"i—Horizonten, er meget for»anderlig,.altligse»-
sometedernes Brede, Aarets Tider og Veirligets Beskaffenhed det med
ig over. - — : . . . -
d Af de lyse Buer skyder sig ofte lyse Straaler op ad ligesom-Luer, og disse
Straaler seer man undertiden i storreMoengde end paa-andre Tider: un-
dertiden ere de korte, lige brede oven og neden til ligesom Stolper ellert’
Stotter, undertiden ere de lange og spidse oven til ligeson Spyde, underti-;
deu ere de bredeoven til og seer ud ligesom Koster, undertiden synes de astk
være parallele med hinanden, og at staae perpendiculaire paa’ Horizontenx
Somme Tider ere de videre fra hinanden oven end neden til , undertiden
Nnn 2 men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
