Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 Om Ebbe- og Flod. cap.1x.
agtes tillige, at denne Forskiel og de Virkninger der skulde tilskrives Solen, efter-«
som den var nær eller længere borte, ere langt fra ikke saa store og kjendelige som
Maanens i ligeTilfasldez saa alle de Steder af det store Hav, der ligge inden Vert-
.detirklerne, faa og paa de Steder der ligge ikke langt uden for og hvor Floden ikke
hindres af fast Land, Øer eller andre Omstændigheder, er just Floden 3. Timer
efter Maanens Gang igiennent Middagsliniett, faa at, dersom Maanen har staaet
Klokken 12. i Sender eller Nord, er den hoieste Flod Klokken 3. Dette staaer
rigtig ind, enten Maanen staaer under eller over Horizoutem dog med den Forfkieh
at Floden merkes lidt for, naar Maanen gaaer enten fra Nyemaanetil forsteQuar-
teer, eller fra Fuldmaane til sidste Quarteer,s end naar den gaaer fra Quartererne
til Nye- eller Fuldmaane: men naar det gaaer langt fra Vendecirklertte, kommer
ikke Floden saa hastig, allerhelst hvor-Gebet bliver hindrer af Land, Øer, For-
bietge, ellet andre Omstændigheder. Dette er især at see inde iFiordene, hvor-
fore det ogsaa kan være i Norge et par Timers Forskiel mellem Floden ude ved
Havet og inde i Fiordene, i sæt i de meget dybe.
Nogle af disse merkelige Forandringer ere anmerkede: saasom ved Rochek
fort er Floden halvfemte Time efterat Maanen har passered Middagslinien i nye
og fuld Maane: ved St. Malo 6 Timer efter: ved Havre de Grate·og ved
Seine Flodens Udlob 9 Timer: ved Calais halvtolvte og ved Thems Flodens
Udlob tolv. Ofte begynder der en nye Flod i den frie See forettd den nest fore-
gaaende har trænger sig igiennem til sine visse Steder , den kommer dog altid-i sin
faste Tid til det bestemte Sted, faa at Cailini derfor har udregnet, at ihvilkerHav·
man var, kunde man, efter Maanens Gang giennem Middagslinien, udregneFlo-
den, og efter de Omstændigheder som hindre at Floden ikke kan komme paa den
rette Tid, see og vide hvorledes den dog kommer efter fine Regler.
Endeligen er det og at merke, at ved de Pladset paa Jorden, der ligge om-
kring Linien, kommer Floden fra Østen og gaaertil Vestenz men i de nordlige og
sydlige Have gaaer Vandet lige fra Sonden til Norden; dog maae der idette
noget agtes paa Landets Strekning, efterdi de boie Vandet saa, at Floden endog
langt ude i Seen maae derfor skyde sig til Siderne.
Amsp M M Disse ere ligesom de merkeligste og fornemmeste Ting, der i Forveien maae
dem gPhoc», agtes om Flod og Ebbe. Spotges nu hvoraf den kommer? da er Sporsmaalet
m»»»w»· saa betydeligt, at det ikke allette længe har været uafgtort, men at der og tvore
Tider nemlig 174o. er sat Pris paa de beste Forklaringer derover. De ældste
Philosopher havde saa mange betydelige Ting i Philosophien at betænke, at deikke
kunde give sig Tidtil at eftersee alting paa det noieste, forend de maatte give Be-
tænkninger derover; desuden boede de paa Steder, der vare ubequentme til at agte-
paa denne underlige Naturetts B«eskassenhed. Deres Tanker faldt efter hvad de
vidste , men de beginge i Begyndelsen den Feil , som ofte bebreides de Vise, at de
vilde- forklate en"Sag for hastig uden nøiagtig Kundskab. ·
De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
