Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 Om Ebbe og Flod. Cap. 1x.
Efter dette skulde sliittes, at høieste Flod maatte være , naar Maanen stod
lige i Middagsstregen; derimod besindes den hviest 3. Timer derefter. Dog hin-
drer dette ikke denne Setning, thi Vandet, fkiont flydende, behøver dog Tid til
at settes i Bevegelse, og ligesaa til at standse. Endskiont Maanen trekker sterkesti
Middagslinienz saa bliver den dog ved at trekke paa samme Sted , indtil den er
45. Grader der forbi, og naar Vandet først er sat iBevegelse, behøves der ikke saa
megen Kraft til at drive det til det høieste, som til at faae det ret i Gang. Saa-
ledes er det med flere Ting i Naturen. Den sterkeste Kulde er ikke paa den kor-
teste Dag , og den største Hede ikke paa den Længste. Der vil Tid om Vinteren
til at drive al den forige Varme bort, og giøreJorden kold, ligesaa om Somme-
ren til at varme det kolde op , hvad der langsom settes iBevegelse, standser lang-
somt, og løber da forrest, naar det efterhaanden skal stilles igjen. VarMaanens
Vei altid ved Linien, maatte det høieste Vand og Flod, altid være i de Dele der-
under, og stedse Ebbe og lavt Vaiid ved Poleritez men da Maanen ogsaa gaaer
en 30. Grader hen til Siderne mod hver Pol; saa stiger og Floden der. Naar
derfor Maaneit er Norden for Linien , er den høieste Flod imod Norden, og naar
den er Sønden for den, høieste mod Sønden.
Ebbe og Flod er altid mindre jo længere Maanen er fra Linien enten imod
Sønden eller Norden, følge-ligne størst naar den er i Linien. Naar Maanen i fin
Gang kommer Jorden kiendeligen nærmere , maae Flod og Ebbe ogsaa være mer-
keligere Men nu arbeider og trekker ikke allene Maaiten men endogsaa Solen paa
Havet, endskiont med en synderlig Forskiel, da Maanen er Jorden over 300 Gange
nærmere end Solen, saa at omendskiontSolen er saa meget større, og derfor kunde
virke des kraftigere , maae dog Maanens Nærværelse udrette mere. Nu virker
vel Solen, men med saadan Forlkiel, at dersom der ingen Maane var, maatte der
allene i 24 Timer merkes 2 smaae Floder, da derimod der formedelst begge maatte
være 4, endskioiit de Flode der udvirkes ved Solen ere ikkun smaa og tiene mest til
at foroge Maanens Flode, naar begge Flode falde ind paa een Tid , og formindske
dem naar begge løbe hinanden imod. Derfore er den store Ebbe ogFlod iSpring-
tiden i nye og fuld Maane , thi da stemme begge Flode paa een Tid, efterdi Sol
og Maane staae da m syzygiis, saa at Middagslinien er paa det nærmeste den
samme, efterdi Maanen fra Jorden staaer i nye Maane lige under, og i fuld Maane
lige tvert over for Solen; derimod i Qvarteerstifterne er Maanen i Øst og Vest,
naar Solen er i Sønden og Nord , derfor ere da Ebbe og Flod mindre , thi da er
det Flod for Maanen naar det er Ebbe for Solen. Naar Solen passerer Mid-
dagslinleii 2 a 3 Timer for Maanen , kommer Maanens Flod lidt tiligere: naar
derimod Solen ikke kommer i Middagsstregen førend saa lang Tid efter Maanen,
varer det længere inden Floden bliver paa det hoieste.
De største Flode indfalde i Springtiden— Denne er den almindelige ihver
nye og fuld Maane , og den særdelis, der indfalder ved Jevndøgnene·, da Sol og
Maane paa samme Tid ere nærmeste Linien , og altsaa hver for sig maatte give de
største Floder, og derfore faa meget større, da de begge svare sammen og ikke hindre
hverandre. Maanen er altsaa her at ansee som Hovedhiuletk ved dens Tirkeklkden
it e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
