Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48—8 Om Strømmen Cap.X.
thi da er det just Valtdet vender sig: derimod er det den sterkeste Strøm, naar
Vandet er halv voxet eller balv faldet, siden begynder den efter Haanden at aftage.
De Soefarende maae især vide at give agt paa Strømmen, efterdi deres
Bestik og Udregninger skal grundes meget derpaa. De maae i Anledning af Ha-
vets Situation, Aabninger til visse Steder, og hvor det atter igien er lukt paa an-
dre, vide hvor sterk ungefaer Strømmen falder; ligesom de ogsaa paa ubekiendte
Steder af denne Strømmens ordentlige eller - uordentlige Gang maae
gisre sig Gißninger, om de ere nær ved Land og tillukte Bugter: eller om
de formedelst Stromtnens Gattg kan slutte, at enten Land er langt borte, eller
der er Aabning imellem Landene Denne Forskiel iTiden kan just ikke regnes som
noget uordentligt ved Strømmen , efterdi det har altid eens og- lige Beskaffenhed;
meni Henseende til Strsmmrns Gang hvor Flod og Ebbe»falder, indfalder an-
dre Tiltg at merke, der og synes uordentlige, men ere dog ordentlige. Saaledes
kan Strømmen i een og samme Strekning være imod paa et Sted, og med paa et
andet, ihvorvel begge Steder have deres Flod og Ebbe paa een Tid, hvilket haver
saadan Sammenhæng, at Floden giør, at Strømmen driver sin lige Gang frem,
men hvor Havet imod Landet deler sig i sine visse Aarer, der deler og Strømmen
fig, eller rettere Vandet som fremdrives, saaledes, at det søger hen til begge Si-
der , og derfor kan man tresse ikke langt fra hverandre Steder , som have Strøm
lige imod hinanden, da den dog er paa begge Steder ordentlig, og har eenAarsag.
Dette forfører ofte de Søcfarende, som ei have god Erfarenhed, til Miß-
gißning; thi undertiden venter de at have den med, naar den er imod, eller og er
saaledes-paa Siden, at de drive mere af end deres Bestik er; og lad end være, at»
de i nogenledes got Veir kan merke det , kan de dog ikke finde det i Storm og ondt
Veir. Den Strøm, som foraarsages ved Ebbe og Flod, drives allevegne frem i
Havet, hvor der treffes Aabning at gaae igiennent for et stortHav og meget Vattd,
saa at hvor et Hav gaaer ind i et andet, og begge have frie Udgang paa begge
Sider, der er Strømmen nogenledes lige, efterdi Floden og Ebben svare ogsaa der
sammen; men hvor et af dem ei har mere end een Aabning og ligger indelukt, der
hkakvercl strar Strømmen anden Beskaffenhed , efterdi Floden og Ebben der gierne
i e «n·sdes. -
Samme Beskaffenhed, som det nu haver med den ordentlige Strøm iHa-
vet, haver det ogsaa med de Fiorde, som«et saa stort Hav gaaer forble. Derfore
merkes inde ide Fiorder i Rorge, som have Flod og Ebbe, en ligesaa ordentlig
Strøm, som i det store Hav, efterdi Vandet flyder der med Floden ind i Fiorden
lidt over 6 Timer, og udaf Fiorden ved Ebben i ligesaa lang Tid; naar der enten-
er høieste Flod eller Ebbe , er der Strømstilt. Naar nu Strømmen er i Fiordenef
allene af Flod og Ebbe, og uden anden særdeles Aarsag, er den ikke synderlig sterk,·
efterdi Vandet kommer nogenledes uformerkt ind. Paa denne Strotn er der ikke-
synderlig Forskjel inde i Fiordeit, thi omendskisnt den driver ikke ligemeget Vand
ind i hver Fiord,1 saa skeer det dog efter Haanden paa alle Steder.· «
Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
