Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4212» Pin-Skxki??3tiips. Orde-Fix-
Ehsie under, saaat en Fiskesnor kan· rende en Vei.—over.st, og en anden , formedelst
Strsommem under og dybt nedeni Vandet. ’ · ·· ’
Hidindtil er egentligen rort omStrommen som gaaer lige frem, eller om
man-· vil- kalde det AhovsedjStremimen , efterdi det er egentligen dens rette Stremz i
menksorsnden«denne,falder-en andenkssom gaaer lige-imod den forsteksog kaldes i Fjer- j
Jieell. Een dsrne »i’Norge·,s·-—paa: nogle Steder Iie,-ipa"a andre Steder-Evje, eller og hader-et-
- andet-Navn. Bsonderne ved Soekanten kalde· en saadan tilbagebcerende Stretn
Attebeere·:—-«Ije den Strom som gaaer med Hvirvler: Evje kaldes paa sme Ste- —
der den falske Sand, som man synkers -ned i– og kan vanskelig komme opaf» Bekj—
meldte Strom er egentlig et Tilbagekast af den rette Str«ont. Her maae-man
merke,, at Havets Gangongevegelse skulde egentligen falde saalange frem ad,
- ssaa at det"som’vi forestillesos Jorden-som et«s—rundt· Legeine, skulde-Havet «t·«··Rundcec»
gaaessaa længe frem ad, indtil det gik runden omiJordenks og kom tilbage paa sit
samme Sted; men i denne Gang hindres det, formedelst Landene«somsstode—G·an-
gen til Side, saa at Vandet maae dreie sig derefter-: hvor net-Vandet finder Vei
og Udgang imellem aadne Kanale« selleriog Landet- lukker ikke saa4 jmeet til for s
det tilstndendes·Vand,’ der dreier-detksig for Landetj’ men beholder sin Her-om og,z«
for en stor-Deel, sin sainme Gang, allene det kan skille nogle-Streg·er paa Cum-«
passer, og for det øvrige er det af eens Beskaffenhed ·
Men herier dog at agte , at hvor der indgaaer en stor B ·gt, som have·r-
ingen kang og smak«J»dgqng,-nienz·erzbredpaatden Sted hvorleindingen er, eller-«
fra den ene Pynt over til den anden-, .ssaasom -om man vil fiint-Hat Hudsonss·Vugt
er..ikke aaben; men tillukt, der sveed man-Mi·l)V·OV langt-Det EV Over fM Forbiergst« i
Gronlandz eller sra den sydligste Huk derertover til Landet tvett over for i Ame- —
rica. Paa saadanne Steder pleier Strømmen at gaae ind paa den eene og ud paa
den anden Side, hvilket dog er den rette Hovedstrom, der formedelst Landets Si-
tuation maae og kan krumme sig, der ogsaa ved det eene Land, eller- ved den eene
Side indtrykkes af et stort ogmeget haardt trykkende Hav, efterdi dets hele«Aab-
ning ogsMagt staaer derpaa; men derimod paa den anden Side hader Havet en
anden Gang-. og sinder ligesom enssanden·Udven· og dersore«v«igerstilsSide. Dette
er da ikke nogen Modstr—om eller Ise, men den rette Strøm der bugter sig og gaaer
efter Landet. Men Ije er en Strøm, som kommer som et Tilbagelob af den rette
Skc.9m, Havets Gang skulde efter sin Natur drive idelig frem ad; dette kan nu
ikke skee, efterdivLandet moder; I hvorvel det nustoder ligelpaasLandet, kan det
dog ikke gaae hoiere der op paa end Luftens Trykkelse tillader ,· der maae styre det,
holdedetisin Vægt, ogtregieredeh efterdetoverste der-af, hvorvidt det entenkan
voresellet falde. Fordi det nu ikke kan drives paa Land, maae det dreies derfra,
pg—j dette Lob forbise Landet gaaer Strommen eller Isen, som er nartnest ved Lan-
det, lige tvert imod den anden rette Stronr · ( " ·
Aarsagen hertil harssine Regler iBevegelsens og i seer ci· denne Beskaffen-
hed hos Luft og Vand , at naar noget af Vandet eller- Luften drives bort, soger
andet as Materien at komme i-Steden. · Naar man derfore setter Luften SiBsterk
- eve-.
«-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
