Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cajs.XI.t Om Moriidc" " sosj
Hr. Professor Kratzenlkeici siger om dette Phoophorescens: at Ollie
Delenes Oplosnitig bliver her tilveiebrtigt formedelst denGiering hvilken ved raad-
nende Legemer gaaer for sig. Den iblandede Veedske og andre fremmede Dele
foraarsage at denne Oploeming skeer langtsom, og at Skinnet altsaa længekait vare:
ved det raadne Træ oploser acidum vegitabjle» og ved raadent Flesk og Fiske
scjdumspanjmth At dette flygtige Seilt er Aarsag til Skinnet kan man see der-
af, at Skinnet strax ophorer saa snart man torrer det raadne Træ eller den skin-
nende Fisk, saasom det da jslpver vek, da det ved Gieringen allerede har bereed sig
til Flygtighed. ·
· Jblant alle Phosphoretica, eller Natteikin, er intet mere bekiendt end de
skinnende Orme, hvoraf gives saa mange Arter: de ere bekjendte under det Navn
Johcmnis Orme, fordi de skal lyse helst ved St. Hans Dages Tider. De farl-
namiske Lagtedragere ere af alle disse de betydeligste. De bærer paa Hovedet
den Lampe som- giver Lyset, og er samme saa kleir og fkinnende, at de Vilde bruge
disse Dyr iMorket i Steden for en Logte, de binde dem paa deres Arme,deder,og hvor
de»v·il··le·3have dem , og derpaa vandrer fort. Nogle skrive, at de Vilde besmore
sig dermed ·i« deres Gieestebuder, og derved faae i Mørket Anseelse som de vare
gloeude: andre negte dette, men paastaae, at saasnartDyret er dødt er Lyset slukt.
Detmaatte forsøges, om ikke disse kunde give , naar de vare dode, et Skin eller
en Farve af sig, ligesom Cochenille Fluer give den rede Farve af. de Figetler de har
syet- .-Naar Pljnjits taler om gliudsende Jasetter, siger han: at de begynde at
Flindsesuaarsde slaae Vingerne ud , men naar de staaer dem sammen , er Skinnet
. otte; .· · . » ·
En Tornebusk Haker er saa bekieudt as sit Skin. Mark fortæller at der
«i Polm især skal gives en Hob as de glindsende Orme, og at der er en viß Urt sotn
mansamley hvorafberedesFarve at bruge paa det saa kaldedeRyiileder· JHyle
serne’ af denne Urt samle disse Orme sig; dersom man ikke forekommer dem, og
tager Knoppen af sorend Otmene komme til Fremvext, faaer man, iSteden for
nyttige· Farve-Urter,»en heel Stue fuld af glindsende Orme Der sindes ellers
adskillige Betænkninger over dette Lys: nogle , saasom Tornebusk Hokere, haver
det, som man mener, til et Kierligheds Lys: Hun Kionnet haver ingen Vinger,
men sidder stedste fæstet ved et Blad paa Tornebuskeii: Hatmen eller Fltien svær-
mer derimod om , og det vilde være vanskeligt for ham om Natten at sinde hende,
som ikke Naturen selv lysede derhen. DenneMening kan være ganskerimeligz an-
dre derimod troe, at saadanne smaae Dyr kan ikiule deres Lys og fremvise det, lige-
som de mene at have med en Veir eller Uven at bestille, da dette Lys skal give en
Frygt hos dem som soge Ormm .
J Norge sindes ismaae Ttier Ormes der lyse-, og det helst hvor Jorden er
noget-sngtig og moradsig: de kati ungescer være saa store som indtil den fesrste Leed
paa lille Fingereti, ere sortagtige af Farve, og have ellers store lange Haar oveit
paa, der ere for et saa lidet Creamr meget stive: disse Hiiar ere saa sorte, at de
glindse om Dagen mere endssortSilks —For»det ovrige.ligiier-dettneOrm meget
L- ! ss de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
