Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 1 4 Om Morisld· Cap. xl.
delig Gift. Alle disse fremmede Partikler ere solide, saa at, ligesom Synet uden
Hinder kunde trenge sig igiennem det klare Vand, saa hestes derved disse, omend-
skjonc dc ere saa sine at de ikke kan sees. Disse Partikler ere spidse og takkede-
og dersore kunde give et Skin sra sig naar de vendes i Vandet. Nu er det mer-
keligt, at dette Skin sees ikke altid, thi var det intet uden Partiklerne som foraar–
sagede dette, maatte Morilden stedse sees. For at rede sig herfra er det at Capitaine
Hejrman holder for-: at Opgiestniiigen i Vandet er Skyld deri. Ved denne Op-
giestning vil Autor mene, at de salte og svovelagtige Partikler patt visse Tider op-
give sig merei Seen, og er da i saa stor Mængde og mere samlede, at det da sees
og ikke andre Tider. Men denne Aarsag kan umuelig være den eeneste; thi man
maatte da altid see nogen om ei saa megen Morild, allerhelst der kan merkes For-
skieh thi undertiden er den hele Soe saa lys as Morild at den allevegne sees , un-
dertiden sees den vel , men dog kun maadelig, men undertiden seer man slet ingen. «
Det er ellers om Morildenbekiendt, at en Venetianer skulle have asgiort
ved et Forsog at det ikke var ’andet end lysende Orme i Vandet. Forsøget blev
giort paa den Maade, at der just paa det Sted hvor Glandsen blev seed iVan-.
det , er taget noget Vand som noie blev assiet, og derved befundet, at Glandsen
laae igien paa Klæder, men Vandet var uden Glands: Siden blev ved Mikro-f
sropio seed, at det var Orme sont glindsede, og at Klædet var fuld deraf. Dette
Forsøg- troer ieg er giort med Flid , men kan dog ikke vel troe at Knuden et leset.«
Skal jeg sige min Menittg, troer jeg: at det er noget skik, stimigc
og ollieagtigt, der opretes paa visse Tider og ved visse Leiligheder,’
naar der enten er en Grove, en Gieren, en Opgiestning, eller hvad det maatte kal-
des, som opkommer fra Bundeii og spreder sig overalt. Jeg troer, om en Bytte
eller Spand Vand tages hvor det mest glindser, sees ingen Glimt naar det settes
ind i en Stue. Jeg veed, der ere Orme og levende Creature i alt staaende Vand,
som ved Mikroscopier kan sees, og naar de ere srasiede kunde og Glandsen sees paa
samme Klæde, fordi Grnmset der blev tilbage glindsede, og iMikroscopio sees in-
tet glindsendez kan altsati ikke siges hvad det er. Den der har seed den rette Mor-
ild har ondt for at giore det til Orm , thi i en Spand Vand maatte være Millio-
ner deraf, og hvor ville-alle disse blive af, som ofte ikke sees eftersolgende. Aften.
Derimod kanSlimighed, Ollieagti hed, eller hvad det maaekaldes, derligner
Morilden iCoralletræerne, Morilden iziskem synke, splittes, vandes ud, og·hvor-.
dan man vil tænke studes der noget at holde ved.
Ellers er der nok i Vandet to Slags Moriid. En Deel som viser sig
hist og her i store Stykker, og er skildt fra det Ganske Efter det der berettes fra
de fleste Steder derom , synes- denne allene at være den mest bekiendte. Her er det
mueligt at det kan være Orme eller andet saadant, og at Venecianerens Forst-
er rigtig: men den rette Morild horer til det ganske Vand , da- det hele Vand er
sont en lysende Klump, allene at det maa beveges inden det sees." Ved dette mer–
ker Øiet ingen Forandring eller morkeMellemrum, thi alt er lyst og som en lysende
Klump, der ligesom en blaaagtig Lue eller Ild bestod as Lys;. denne Slags Molrx
I .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
