Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5· 20 Om Øer og fast Land. celp. xsln
,–velM-orilden contribuere noget dertil, at dersees adskillige Meteora« eller Notle-
,, set paa Himmelen? Dette sinder neppe Bifald hos nogen.
-,Man maae idet -ovrige—tilstaae, at der ere mange Ting i Naturen skiulte
» og forborgne for-os; thi endskiont af Philosophis meget er udfunden og lagt for
–Dagen, som er rimeligen, saa-bestaaer dog—det meste i blotte Gißninger. Og her.
» maae vi give Frelserens Ord Magt, naar Han taler med Ricodemo om Igienfae
,,delsen, som hans med Fornuften ikke kunde begribe, og derfore forestiller ham et
– Exempel iNaturen om Veirligets· lanligeVeie: Vi veed ikke hvorfra det kom-
»mer. og hvor det fat hen et.,,
CAps XlL
ssOm Øer— og fast Land. ’
Om Øer i al-
A
M sex-«
XDTM naturlige Juddeling i Lande er Øer og fast Land. Rorge har begge
mindelighed. C M
Dele. Det faste Land er det storste og meste: Ørene derimod ere
MYW smaae , men utallige- Om Øers Dannelse ere adskillige Meninger.
’ · Nogle holde for, at Jorden for den almindelige Flod var jevn, og at
Øer og all anden Ujevsnhed ere Folger— af Fladen. De holde for, at ved Forkla-
ring over Skriften har Vandet ligget skiult iJorden, at JordsForpen ved Fladen
er brudt, Overskpllelse skeed, og derved saavel Ujevnhed paa Landet foraarsaged,
som Øer-dannede og skildte fra det faste Land: Andre troe, at Floden vel haver
giortForandring, og at dertil ere synlige og unegteligeSpor; men at megen Ujevn-
hed og mange Øer kan vcere dannede af Skaberens Haand, saaledes som endnu
findes. Skulde jeg sige min Mening herom, lader det ligesom enhver gior Slut-
ning efter sin Smag og egen Tilbøielighed. Det er antaget og trovcerdigt, at en
Jord, saadan som den kom fraSkaberens Haand, feilede ingen Fuldkommenhed,
men havde all herrlig Anseelse. Nogle synes det Jevne er det smukkeste; andre
det Ujevne. Dette sees iscer hos Rajus, der med Magt paastaaer, at intet jevnt
Sted kan være saa smukt som det Ujevne, hvorfor ogsaa Jorden efter denne Me-
ning deri var smukkest, at den havde ujevne Steder, Bierge og Dale fra Begyn-
delsen: Andre der elske det Jevne, holde saadan-Jord for den Smukkeste. Dette
saaer nu være som enhver vil troe og slutt .
At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
