Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cad.xl—k:7 Om Øiet og fast Land. « 5«zk
aarlig adskillig- Forandring, som især merkes as dem der seile paa Engeland, og er’
den Sag der gior dens Fart vanskelig. Det er en upaatvilelig Sag at endog det-
dybe Hav har sine Bierge og Høier, derimellem Flader og Dale, hvilke tilsam-
men jeg formoder ei at være megen Forandring undergivnez men inde ved·Landet,.
hvor det ei er’saa dybt og Soen sterk bryder helst i korte Bdlger, formedelst de
imodstaaende Banke, Skier og Klippee, saa-vel som tilbageslagne Vinde, fore-
gaaer uden Tvil mange Forandringer, særdeles ved Bankerne. Klipperne blive
vel de samme, men den mellemværende Jord kan bortskylles, eller nye legges dertil,
saa der kan blive en Holm, Skier eller Klippe hvor den ei-harværet; eller der kan
blive grundere eller dybere imellem Landet og Klippen, Bankene kan borttages,
blive grundere eller dybere, eller komme nye ved Til- eller Fraskylling. De Svens
e beretter, at deres Soekant voxer til og strekker» sig videre ud i Seen. Det
var vel værd at eftersoge , om der tabes fra den Jydske Østre Soekant? thi fra
den Vestre er det desverre alt for meget bekiendt. Naar man nu vil givre sig et
Begreb om det som kaldes Skiergaard, maae man vide , at det er en Samling
af Stier-og Kiipper, som liggei sin Rekke uden for og imod Landet. Den hele
Strekning af disse Skier er det som kaldes Skiergaard. For det øvrige maae
man inddele dem i blinde Skier, Stier og Holme. Alle disse i sin Samling
bestaaer as Steen-Klipper og ere ligesom de første Forbud om Landet.
De blinde Skier ere mange, og som osteste flere end de andre. Deres Be-
skaffenhed er denne, at der er en Klippe som Vandet gaaer over. Saadan en BundeSkier
Klippe kan ligge 8 til 16 Favne under Vandetja vel mere. Nu skulde man tænke,
at den Klippe eller Skier som laae 16 Favne under Vandet , var hverken farlig
eller nyttig, men begge Dele kan siges om den. Naar Veiret er nogenledes godt,
kan Skibe feile over saadant et Skier og aldrig merke dertil, men naar Veiret er
nogenledes sterkt bryder Soen paa 8 Favner Vand, og i Storm paa 16 Favne.
Skulde nu et Skib være saa ulykkeligt og komme seilende over saadan en blind .
Klippe naar der bryder, var det den visse Dod og Forlis. Dette skeer ogsaa un-
dertiden, thi de blinde Skier som ligge meget dybt-, kan undertiden ikke bryde i en
alv Time, men de bryde strar naar et Skib feiler derover, af den Aarsag, at den
Forandring i Vandet vedSkibet setter det strax i saa. stor Bevegelse som behøves
til at bryde ved. Naar man nu vil forestille sig et Skib under saa ulykkelige Vil-
kor, seer man det forst skydened imellem Bolgerne, nesten som sædvanligt ved sin
Seilads, uden deri , at det stoderan mod Bunden; herved giør det saa·«sterkt et (
Fald, som det kunde med sin hele Tynge have faldet ned nogle Favne af Luften-
lad nu end være at Vandet ikke saa hastigt viger som Luften ved et Fald, saa sto-
der det dog med saadan Kraft imod Grunden at det splittes i mange Stykker, og
om det var mueligt at det kunde være i Behold ved Stedet, saa kommer dog strax
derpaa den optoypede See faldende og brydendederove·r, hvorved Skibet-maae
dreie sig ester Soens Bevegelse, som gaaer i en Hvirvel, derved maaedet nodvene’
dig brydes i Splinterz» naar Stormen er sterk og Havetmeget «opr—ort.· Saaledesl
bryder der paa de blinde Klippee, og Uihvorvel dette Brud er meget stetkereeiid
s– uue - - sssssnaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
