Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. x111. om Havsideii. » 541
en merkelig Forstiel; der er og nogen, men den bestaaer mest deri at naar et Sted
er skarpt længst Nord , er det i visse Maader skarpereend«det Sydligste, dog findes
der mange ligesaa blotte og afpillede Klipper i det Sydligste som idet Nordligstez
ligesom der findes langt Nord lige ved Havet et og andet godt dyrket og smiikt
Sted, naar mange lange Strekninger i» det Sydligste bestaaer af blotte Steenklip-
per. I almindelighed bestaaer denne Strekning af verre og bedre Steder , hvilke
ligge om hinanden, saaat et taaleligt Land haver baade Senden og Norden for et
fælt og haardt Forland. J denne Strekning begynder Øernes Tall at vore; saa
at det meste her- man kalder Havside erȯer, hvoraf nogle endog ere store; dog
falde her og de Strekninger, hvor store Stykker af det faste Land selv staaer ud.
I denne Strekning sindcs mest høit Land- Da lige her for er den høieste
Fieldrad i Morge. Man seer ellers ude ved Haosiden, at hvor Landet gaaer steilt
imod Havdampene, tager det Skade og Jordhindeii er borte ; derimod skal der .
lige ved og mod Havet findes et got Stykke, der er beqvemt og lader sig dyrke,
maae det være lave, saa at den kolde Fugtighed kan staae over, og Ager og Eng
sinde Skiiil, end og af Stene paa Markeii. · Iordebriiget ude ved Havsiden,
er her mindre end iden foikige Deel. Her er ingen Sted som ligger lige ved Ha-
vet der kan lignes med Iedderen især iLeengde, dog kan der findes et og andet
mindre Sted der er ikke usriigtbart. At ellers Landet er her mindre dyrket, kom-
mck vel af dets Høide. Øerne ere for det meste smaae, dog sindes der og store,
saasonj Carmen og sikkert-n, den fortie den storlte, efterdi derpaa er iiesten tre
Prastegield, hvor mange ai Jiidbyggerne leve af Jordebrug De andre Mindre
kan hist og her være bebyggede, dog er det største Tall—deSinaeie, der enten have
ingen eller lideii Vert. Eet Deel har holdt for, at Jugeigheden og det meget
Megii i denne Strekning var fornøden for Jordebriiget, efterdi Jordhinden er her
saa cor. Saa meget er vist, at sterk Varme paa tynd Jord, hvor Steen og Our
strax moder, maatte lkade Yexteii; men Aarsageii til sxseii tynde Jordhinde er den
overflødige Regni seer hvorStederne ere bratte. Denne lkyller efter Haanden det
sineste af Jordeit bort. Ligeledes lkades og her Jordebruget af Havet selv , hvor
det ligger nær derved, thi endikiont Snee og Kulde er her liden oin Vinteren, vin-
der denne Strekning lidt derved , efterdi Varmen tempereres ogsaa for sterkt om
Sommer-en Iotdebrugek savnes altsaa her merkeligt ved Havfidem dog stndes
der endnu nogle Spor dertil; thi ude vedHavsiden findes baade en og andeii Gaard
hvor Iordeii bruges og det med Nytte, ligeledes ligge og Hnsinandspladse under
Gaardene, hvor man kaii finde en liden smule Ager, hvilken er dog ikke ret stor.
Jordebrnget er altsaa herakke Hovedsagen. Deres Hengivenhed til Haver og
Fjskekie, som lettere endskioiit farligere; Ulyst derimod til det tyngere Jordebrug,
er til Dels og Aarsagen til at mange ei foragtelige Jordstykker ligge iibrugte, som
andensteds, saasomi Dalenc, hvor Folk ei har anden Næring, gierne dyrkedes»
Kornvahre ere her altsaa baade rare og dyre. Vei haves Brod, men det snares,
ogFifk er den meste Fode. Den liden Ager mange have, skal skaffe en stor Deel
af de Kornvahre der lkal teeres i Husetfocs det Aar, endskiont den er ikke storre,
yt) 3 MD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
