Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Cap. x111. Om Havsidm - v 543
Kulden storre J saa Tilfælde kan der siges om disseHavdampe, at de ere ikke
saa kolde som Landvinden inde i Fiordene og Snee og Trek t Oplandenez men
Luften hvor de falde bliver heller aldrlg saa varm som inden for, især i Deele og
trangt Land, hvor Solens Straaler og Varnte samles og concentreres naar det
ei er for trangt, thi da bliver der koldt, fordt Solen eTt kate skinne derpaa, forme-
delst de lige over for staaende Bterge, særdeles naar disse-ligge mod Østen eller
Sonden. —
J de forige Dele kunde der tales om Frugtbarhed paa adskillige Stedet-.
Her derimod henfalder dette nesten aldeles; thi om der end kunde vore noget in-
den for i Fiordene, vil det ikke lykkes ude ved Haosidett. Var det mueligt at
bringe Kornsced frem paa disse nordligste Steder, havde dette Land en Slags For-
deel for de Shdligere deri, at Landet er lavere og ligger derved ikke saa blot, og sat
imod det tærende—Hav somSonden for. Tilforne skal der dog være avletgotKorn.
J Troens-een, i Senjen og Salten falder det saa got som længere i Sonden;
men ude ved Havsiden staaer det fast, at de Steder der ligge-·blotte, ere for-det
meste ubeqvemme naar de ligge steilt og hoitz ·Skal de derimod være nyttige til
Jordbrug- er det fornedent at .d·e. ligge lavt, hvilket ide forste Egne Senden soc
sees beviisligt. " 1 « . · -
Den Fordeel denne Streknitig har for de andre , bestaaer iFiskerierne,
der ere de beste- i Norge. Her ere de visseste Flskevcer, hvortil ikke allene de Fi-
skere samles som boe nærmest, men endog Indbyggerne inden fra Fiordette. Eet
stor Deel af denne Strekning var aldelesodeog ubehygg—et, dersom Fjskckkckne
sloge feil, men da her ikkeallene falder -Mæltgde, men den besteSlags, er her just
det rette Sted for Flskerierne Hver Tid af Aaret har her sornenuuelig sit Slag,
saa at naar Veiret er saa roligt at Havet kan soges, er der altid noget at bekom-
me af hvad Slag det end er. J Finmarken siskes derfor ikke allene af de rckkc
Rordmcend,. men endog Finnerne soge der Næring af Fiskeriet·lte. J forige Ti-
der kom der en stor Hob Fremmede baade Hollandlke, Engelske og sim, · Da
Koitg Christian 1V»HJ«reiste selv til Finmarken, blev der afHans Skib optagcc
saadant et, og Capitainen derpaa blev sat til Masteii for hans Dristighed mod
Kongen, som kcm sees af Jonrnalen over Kongens Reise. En af de Aarsager
hvorfor Krigett 1611. udbrod imellem Danmark og Sverige«var, at Gothenborg
havde faaet Privilegiex 1 Seer-ge, at maatte sende Sklbe Rord til Finmarken o
Egtlene derle for at llske- og» fian fore dem til Gothenborg, der skulde være Sta-
belstaden derfor. Disse Ftlkerter have og strikket Qluplattd i.Øinene, og har vel
været de fornemmeste Aarsager hvorfor de have sagt her at lndtrcenge sig, da cuccs
Landet-i sig selv betyder kuns lidt.
I almindelighed at regne er Havsideit et riti« eLand naar de -·
Undtages der ere anderledes end det almindelige-. LgOe fleste Beboetrefgejrvsdkesgccsk
dog tage Nærmgen af Flskeriet paa det blotte Hav. Er der end paa eeti og anden
Sted en Havn, hvor nogle Borgere kan leve af Skibsfart, og et Slags Kro-
hold for fremmede Seefolk,fila er dog dette og ubetydeligt. Lodsernes Vilkaar paa
de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
