Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55 2 Om Rovges Havner. Cap. xth
mellem Stenene paa Bunden, at der vil god Lykke til at faae det op igien. Des-
foruden ligger Touget og gnier paa Stenene, sank-at det sonderstides,og inden man
merker det, er over brustet og fordervet. Paa sine Steder kan der velvcereSand-
bund, men den er saa haard, at Ankere kan ei synke og fæste deri , hvorved Vin-’
den, som driver Skibet, trekker Ankeret med; her trænger man til Rittg i Fieldet
der katt holde fast. · Disse Ringe ere ikke alle forbundne at brugeialle Haonez thi
de kan belegge deres Skib paa hvilken Maade de selv vill, og best kan faae det til
at ligge paa; derfor skal ikke Ringene i de fleste Havtie give ret stor Fortieneste, ef-
terdi de fleste binde sig fast i Stene og hvad de finde der kan holde dem , og skiotter
ikke om Ritigen, uden Storm og Uveir tvinge dem til at bruge den at undgaae
Fare. Asgifteti er ikke allesteds lige; paa sine Steder er den ikke mere end et par
Mark , eller 32 Skilling danske af et Skib.
Ligesottt Naturen har gived god Leilighed til gode Havtter iNorge, saa
fager man ogsaa at forbedre alt det som dertil hører med gode Anstalter. Der-
for holdes Havneti iStand, og Lodfe samt hvad der behøves til Hielp for Rei-
fende, er der foranstaltet paa beste Maader. Er en Reisende saa ulykkelig at
forlise sit Skib enten ieller uden for Havnene, hielpes han saavidt fom mueligt
er , naar ellers Betientere ei vil overtræde Medlidenl)eds og Rettens Pligter; men
man skal ikke frygte for at sinde nogen, som har Sorteveres Privilegium- at hvad
der strander ved deres Lattd horer dem til; saadant ansees der sont det er i sig selv-
nemlig for noget der strider imod Guds og Kongens Lov. Derimod er det billigt
for Betalitig , som er indretted efter Arbeider og Faren, at hielpe dem til rette som
har lidet Skade.
Lodsveesettek er i sæt i Norge vel indrettet: Lodsene ere nesten overalt
duelige Folk, men i Egnen om Lindesnaes ere de beste; og der er neppeTvil paa,
at de der ere de beste i Norge, ere noget nær de beste i den heleVerden De passe
saa noie paa Skibe der udstikke Flag som mueligt er: de ere fielden af Soen end
og naar intet Skib sees, og naar det er saadant Uveir at et Skib er i største For-
legenhed, skyder Nodskttd eller udstikker Flag, slaaer det sielden Feil, at Jo Lodse
paa en liden Baad komme dem til Hielp. Hvorover ogsaa mange af dem maae
sette Livet til. - ,
Indretningen er og efter udgangne Lodsforordninger og Jnstruxer saa
god som nogensteds at sinde En Capitaitt af See-Staten er Chef for et ganske
District— Nest under ham ere beskikkede ved alle Ladesteder og de fleste Havne
Oldermernd, der efter den for dem udgivne Justrur maae være eedsorne. De
ere Lodsernes nærmeste Øvrighed. Af dem skal holdes Bog over hvad der Lovs-
vtesenet angaaende passerer. Lodspengene bor af dem forvares og maanedltg udde-
les. ·De udvelge Lodfene,· men Capitainett indfetter dem. Qldermændene have
Tilsyn med Lodsenes Baade, at de ere iforfvarlig Stand; ligeledes at der Nat
og Dag holdes Folk paa Udkik efter Skibe der nærme sig Vallen. De holde og
Øie med Lodsene at de ere ædruelige, leve i Enighed, med mere. Ved Havnene
have de og Tilsyn at de ikke paa nogen Maade maae forderves, eller at Fremmede
og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
