Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
zzo— , Om Bunden tSoen « Cap,xvs1.
latinske Sprog have de fælles Navii med Ulven, uden Tvil fordi de iVandet
ere anseede som rivende og:glubske. ·Af Seiesists er den store Sei, eller som den
paa Norsk kaldes Sei Ufs mest beklendt, som en graadig og rivende Fisk, hvilket
øiensynlig sees, naar deri forfolger Sild inde iFBiger og Fiorde. Andre Fiske,
synes ikke at soge Næring af at rede andre, som Sild, Lar, og flereSlag, der soge
Grunden og Bunden og have Føde af andre Ting i Vandet.
Her er det ikke min Agt, at tale om Fiske og opregne de Arter deraf som
faaes i Norgez men ved det jeg handler her egentlig om Bunden, maa jeg anføre
dette, at ligesom Dyr paa Landet, maae for deres Nærings Skyld opholde dem
paa ulige Stedet-, nogle til Fields, nogle paa jevut Land , nogle paa det torre,
nogle iMoradser, nogle i varme, nogle i kolde Lande , saaledes have Fiske og deres
visse Ophole Steder, hvilket ikke allene bestaaer deri, at derfanges visse Slags-
Fiske i de varme Lande, som ikke haves i de kolde, og at de nordiske Fiorde have
og de Arter, som ikke findes ved China, men inde i Fiordene staaer et Slags Fisk
paa een Grund, og et andet paa en anden, saa at den der reiser ud for at fiske, og
kjender Grundene og Medene, maae ligesom sige hos sig selv: jeg vil roe hen til
den Grund, der faaer jeg smaae Torsk, til en anden der fanger jeg Kolljer eller
Hrser, til den tredie der faaer jeg Hvillinger, og saa videre. Nogle holde sigi
dytiand ogHuler, som ller-e, andre paa hsoiereGrunde, ligesom paa Biergaaser.
Derover er det et Stykke as Fiskervidenskabeti at kiendeGrundene, at vide
hvilken Fisk der gaaer paa Dybet, og der staaer paa heiere Grunde: hvilke der
fanges overst i Vandet , og der skal roes sor at faae dem , som Sei og Makrelt
paa hvilke Tider af Aaret og hvilke Tider af Dagen eller Natten ethvert Slags
skal soges. Saaledes er der bekiendt visse store Grunde eller de store Egger og
Grunde inde iHavet, hvor Fiskere hensoge efter Langer, Torsk og selleflender;
visse Grunde ere og bekiendte i Nordlandene. Mere desuden er der inde i alle
Fiorde særdeles Grunde , nogle hvor Garie kan settes, efter en og anden Slags
Fisk , nogle hvor der allene kan siskes med Snor. Af alt stusttes med Rimelighed
at Grunden paa Bunden, eller om jeg maae kalde det Jordarten, er forskjellig paa
hver Sted. Efter dennes Beskassetihed er vel ogsaa Forskiel paa Verterne, eller
hvad det maatte være hver Slags Fisk soger til Fode.
Enhver veed hvilke Forandringer Tiderne gior paa Landet iblant Kreatm
rene. Det gode Sommerveir giver Fode og Frugtbarhed for demder leve paa
Jorden: Vintereti og ustadigt Veir gior at Kreaturene lide out. Derefter ere
de fede og mavre efter Aarets Tider. · Af Erfarenhed sees og Forandring i Seen.
Paa en viß Tid-af Aaret er Fisk feed, paa en anderi maner. Sporsmaalet er
her, om det er Forandriiig ved Grunden efter Aarets Tid? JNoi»ge paastaae Fi-
skere og de der have Arbeide iS—oen, atder om Sommeren kommer, som de kalde
det, Grsde iSoem at Sommeren giver sen Forandring endog-· paa Bundeni
S-oen. J-Grunde, Fiorde og nær vedLandet sees det; der vorer etSlags Græß,
der viser eu Forandring, men dette kommer vist nok deraf, at Bunden er saa neer;
at Sommereus Hede og Vinterens Kulde virkelig rekker derheti, hvilket er iskke
— aa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
