Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CAP. - XVll.
Om Oplandcnes
W
P E FyHndskiont der ved en og anden Leilighed er talet om Oplandet, og der-
JFY KF ved for en Deel givet Begreb derom; fortiener det dogi et særdeles
stng Capitel at beskrives, efterdi det ikke allene lober meget ind i de andre
« Capitler, men haver og mange særdeles Merkværdigheder. J almin-
delighed settes Oplandet imod Seiesidem efterdi begge Dele af Landet- har baade
ulige Anseelse og ulige Beskaffenhed Anseelsen af Oplalidet er tilsorn beskrevet
under det hele Lands Anseelse; men naar lnan vil ansee det ligesom for sig selv ,
maae man skille derfra alle de Egne, soln enten ligge nær ved Seen, eller og paa
sme Steder har Naboer ved Soen. Naar Oplandet—nævnes, maae man noie
agte, at det tages i tvende Meninger. Deri første,af Navnet,-beholder gierne See-
farende. De kalde det Oplandet, som ellers er det hoie Land iSammenligning
med det Lavere, som ligger nærmere ud ved Soesiden. Efter denne Mening kan-
det komme til at kaldes Oplalid som ligger tæt ved en Fiord, ja undertideii haver
en Fiord inden for sig i Landet , hvilket er imod den Natur, som ellers Navnet
haver i sm Bemerkelse hos Landets Jndbyggere Det er herved at merke, at sor-
end Landet ophøies med store Oierge og de rette Fieldreisninger, et der gemenligst
·nden for ved Ser lavt Land, ihvorvel dette er med stor Forskjel; thi der sindes de
Steder i Riger, hvor Landet er ganske lavt og jevlit ved Seen, paa andre Steder
besindes det knudret, ujevlit og tillige temmelig hoit. Andre Steder er der For-
fland med hoie Bierge. Omendskiont nu det Land sont ligger nærmest ved Seett
er temmelig hoit, og haver storeKnuder og temmelig hoie Bjerge, saa reiser det sig
dog meer jo længere man kommer op i Landet.
Dette maae de Soefarende noie agte. Det forstede saae see, naar de kom-
me under Landet, ere de hoieste Spidse , hvilke , som merket er, ligge ikke nærmest
ved Seen, men ofte nogle Mile enten oppe iLandet eller inde i en Fiord, hvilket
de maae for deres Trygl)eds Skyld noie agte. Disse Spidse kalde de Oplandet,
og disse maae de kicnde,s for at vide hvor de ere, hvor langt fra·Landet, hvilket de
maae slutte: deels ligesom Veiret er klart og viser tydeligere Landet, deels ligesom
Landet er hoit og kan længere hen sees. Siden, naar de komme nærmere Landet-
saaer de allerserst den lavere og tillige nærmeste Deel at see. Og er det merkengati
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
