Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.xvlll. OniBiergenes udvortesAnsFelseogBeskassenhed« 609
Den udvortes Anseelse af de store Fielde er ikke saa vild som mange har
tænkt der ikke har seet dem, ogAnseelsen af Aasene er smukkere end mange kantroe·
Den spm har giort sig det Begreb om de store Fielde at det er allene Steen der
reiser sig saa hoit i Veiret, og gaaer knudret og uievnt, kan ei andet end grite for
et saadant Sted; men Biergsiderne ere ligesom sammenpakkede af store og smaae
Stene, Our eller grov Sand og Jord; derover er Stenen paa de fleste Steder
skinn, men Bierget bærer Greeß eller Skov , hvorover der er ikke saa ubehageligt,
helst ved Ujevnheden, thi derved forekommer altid nye Forandringer , der sme Ti-
»der og Steder ere behagelige. Den som haver sin Bolig paa et bequemt Sted i
et Field, saaledes som mange Fieldgaarde ligge, have ogvirkeligen en Deel as de
Fornøielser som man gierne umagede sig for at tage Deel i og see. Man kaii fore-
stille sig saadan en Gaard liggende midt udi et Bjerg, hvor der ofte er en stor og
smuk Slette og jevnt Land, der er friskt Vand , som sees ved Gaarden , og ofteste
ligger nær ved Huseiie, der rinder en siskerig Elv forbi , oven og neden til er Skov.
Ligger nu saadan en Gaard i de Fielde der ligge ved Soekanten, og inde i Fior-
dem, er der en Udsigt som stikker sig ud igiennem adskillige Fiorde og ned over Lan-
det og Oeriie i Fiordeiie: ligger deri oppe i Oplandet haver den under sig de bebygs
gede Boygde, og tvert over for sig Aase og paa sine Steder andre bebyggedeGaar-
der. Der sees nedi Dalen ferske Vande og de store rindende Aaer i sin lange
Strekning og mange Bugte. Er man noget inde paa Bierget eller Fieldet fra
Biergradeie, kan man vel intet see af Brygden i Dalem den Flade med smaae
Skove,Elve-i«3iskevaizde,« smaaeBierge, er ikke desmindrebehagelig Foruden dette
have ogsaa de Gaa-de gemenligst Fiskerie i et noer liggende Vand der ofte- giver seer
nydelig Fisk, og sit Skyteerie·i Fjeldet, der undertiden er fordeelagtigt og koster
dem mindre Meie- end ellers sædvanligt er. ,
Reisende, og især de der ere fesdde og opvante paa lavtog jevntLand, have tidt
medForundringanseedsaadamieSteder. Veiene falde mangesteds saaledes, atden
Reiseiide fra er meget hoirSted kan see ned over Dalen, hvor det underste er flad og no-
genledesjevnt; men Skove, gronneEnge, Agre, smaae Vande og Elveliggesaa om
hinandem, som naar baade Kunst og Natiir soreenes for at giore nogetsnldkomment.
Hvor Dalene tage Ende begynde Bakkermy der opgaaer ikke i een, men nogle ligesom
en Trap og Forhoining over en anden. Her sees Skove og For-skal af Skovei Liertie
og paanogleandreSteder: Fyrreller Granstaaeherligesommork klædde; men Virk,
Asp, Elle og flere have Lov og hoiere Farve. Ruudt om i disse Forhoininger ligge
Gaarde med Ager og Eng, een lavere, een hoiere i Bakken. Jeg-havde aldria kundet
forestille mig noget Sted saa anseeligt, dersom jeg ikke paa Hans Uiajestcers Reise til
Norge iAare·t1749. da Jeg fulgte med Kancelliet, var iblant andet kommet over den
saa kaldede Paradiesbakke , hvilken jeg maae tilstaae for Anseelsens Skyld at have
faaet sitrecle Navll. Havde Rudbeclc, iSkedcii for atausochsccdchttpaq Js og
Snee, til etBevis Paa atSverige var Paradiset og campielylij. anfort saadant er
Sted, vilde hverken Boy16 eller andre have rriticered ham saa sterkt. (
TilSliitiiiiig af dette Capittel kan dette leggcs til , at Rorge haver efter sin
Længde og Vrede mere Land end andre jevne Lande ; thi i det at det gaaer
sHhhh nwst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
