Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap. x1x. om Fleldskrepezr»pngietgfalo. . s Her-S
naar de skee. Midt imellem Sodorps ogQaams Annerer i Fwens Sogn er en
Biergside fra dens løverste Mand Vlf Udfald-M W USSEV M de den alfare Vel-
ngcsom vrede » Stykker ,z,»»: 3 ginm lglisscskj»s»AspU .-.-b.I.-2-d·.e- ——-«geld·w. hedlede der
M af M haard graae ’Ma«rmo«r« sine tKornet»k ere af Regn og Veirzgevnram
kglsne De vilde være skisonne tll at bygge en Kirke eller et Palais af; men Bon-
dcme skiotte ei dero1n, og de ligge fo.r·,laxlgt-.I«Va-Sessidchs AUUO 1172545——d·exl1122—
;.Febkuacji.,somA var SondagenSexagesima,Tudfaldt i Mesters Kald;i·Trund-
hjcms Scift et stort Field. Det faldt i Soen» og gtorde deri saadan Bevegelse, at
Soen nd igjennem en Fiord af en 3. norfke Miles Længde skyllede nesten overalt en
hundrede Alen op paa Landet , ·og«—tnal1· fotnglll OPWM i Vandet fuldkommen 4—
Mile derfra. Ved denne sterkergang tog S-oen—bortS-oehuse, Sange, Bonde,
og paa nogle Steder satte Folk i yderste Livs Fare. De omliggende Gaarde bleve
· fordetvede af Grus og Sand , som skylledes op af Soen, og blev liggende tilbage
da den faldt ud. Et Exempel ligesom dette skeede unge-fire et Snees Aar forud
pacr Sundmor i Bergens Stift, hvor-ogsaa erBierg faldt nd i Soeti, og paa
samme Maade giorde en stor Skade. Henved samme Tid faldt et stort Stykke af
Bjerget ud ved Bolstad paa Vossevaagen -t Bergelts Stift, og giorde ensovet-
maade Soegang og Skade paa S-oehuse. Ntt maae man vide , at det er ikke et
heelt Bierg der styrter om , thi da var det et Bevis at det var ikke Grundfcesteti
Jorden, eller gik dyb ned i den ; men det er klln en Deel af Bierget, som enten en
Top deraf , eller en udstikkende stor Pynt, og omman maatte kalde det den eene
Side af Bierget Aarsagett hertil er Vand som Eder sig ned igiennem -Bierget,
»og treffer paa en Rift hvor Bierget ikke er friskt menmnrner op, hvortil Vandet,
som idelig skyller og trenger ned imellem, hielper til, indtil omsider det kommer
saavidt, at et mindre eller ftsorre Stykke ganske loses fra Bjerget.
Naar smaae Stene paa denne Maade loses ud og falde, bliver detSteen-
strider: men naar halve Bierge eller Biergetoppe leses fra , bliver det Bierge-
fald. Nu kan det gierne hende sig, at den hele Steen eller det hele Bierg som
faldt ud kan være af en fristere Art, men der gaaer en forderved Aare iFieldet,
der ved Hielp af det igiennemtrengende Vand murner alt mere og mere, indtil det
falder ud. Paa saadant et Sted kan man ikke see Faren forud , efterdi man ge-
menligen frygter meer for en Steen end for et heelt Bierg: paa andre Steder der-
imod vises Stene og Bierge ligesotn de strar ville falde ud, men blive dog bestan-
dige og staae fast. Man haver derfor iblant Bonderne denne Mening om en
Steen som henger ud over lille Mig-sem og viser sig som der er intet der holder
den fast, at den bier til enten er Brudefolge eller en Biskop farer derunder, da
deri vil giore Skade. Imidlertid sees af disse forncevnte Skreder og Biergesald,
ak Indbyggerne l Norge have og deres Ulykker at frygte for, og at en Deel stak-
kels Fieldfolk maae leve i daglig Frygt og Fat-e, naar de kan see over deres
Hoveder udhenzende ··5teite, der staae ligesom stridige med forste Regn eller
Tordenveir at falde deln paa Hovedet, da mange boe saa ganske under Fjeldene,
ac de ikke saa vel kan see Fieldtoppeli ud igiennem deres .Vindver,- somop
igien-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
