Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.XX. s i Om Dal-:ne. Els-
Den Ulighed som er her imellem Stederne gior og en stor Ulighed imellem
Frugtbarhedenz thi i de Dale der ligge ordentlige er nesten Beskaffenheden eens,
saa at naar et Aar er frugtbart rekker det til alle; naar det derimod er koldt eller
saa vaadt, at det giver gren Sæd, rekker det sig og nesten til alle. - Mett· her imel-
lem de mange Bakker er Bestafsenheden ulig; thi en Deel Gaarde kan tage Ska-
« de, og andre derimod være i godBehold,efterdideligge saa ulige. , Naar nogle ligge
blotte imod Norden eller den Kant hvorfra det skadelige Veir kommer, have andre
Skiul derimod, og finde ikke saa stort dertil: naar Nordvest bringer Kuld, og
haard Luft over nogle, frygte andre ikke saa meget derfor , som naar Kulden kom-
mer fra Nordost, hvilken er denVind som skader og forderver deres Jorde. Saa-
ledes er det saa Aar at jo nogle tage Skade, men meget sjelden at Skaden er·al-
mindelig. Alt dette er nu enten de smaae Dale , eller og oppe i Fieldene til deels
store, men formedelst deres haarde Beskaffenhed udyrkede Dale-
De rette Dale ere de som ligge i en lang Strekning imellem Biesgradene
Beqnennncse
iOplandet, og ere beboede af norske Landsolk. Disse Dale kan have en ·temmeligDa«»
lang Strekning men ulige Brede, da de i almindelighed at regne ere en halv Mil
bred. Nedelt i kan Dalen være enFierdingsvei tvertover, oven i en halv Mit for-
medelst Viergenes Afheldenhed Pita visse Steder i Dalene ere Huger og Bug-
ter hvor den bliver 2 a 3 gange saa bred, og er der sterkt bebyaged. J Dalene
løber en hoved Elv, der gaaer midt i Dalen, dertil stodc·r mange smaae Bekke
og undertiden temmelig store Elve, som komme ud as elt og anden Tverdal, eller
ned af de omliggende Bjerge eller Aase· J Dalene ere og store og smaae serske
Vande; undertiden lvbe Elvene derigiennem, og undertideti lebe der smaae Aarer
og Bekke af dem ned i Elvett. J Dalen ligger en og anden Gaard, og naar
Dalen er bred og god, ogsaa temmelig mange. Men ellers ligge Gaardene paa
Siden af Dalene i Bakkelt, hvor Bierget tager Ende og Dalen begyndes. I
saadanne Dale ligge de Gaarde mest bequemt som ligge saa at Middags Solen
skinner lige imod Agrene; thi de kan sorst besaaes om Vaaren, efterdi de da toer
forst op; Agrette drives og bedre frem ved Varmen paet den Side, de giver og
det fasteste og blankeste Korn: da derimod den kolde Notdett Vind staaer lige Paa
den anden Side, og gior baade langsom Vaar og langsommere Vert om Som-
meren. - »
Disse Dale ere det rette og best bebrggede Land iNorge, og er det
foritnderligt, at en Deel af de hoieste som have den korteste Somnter og længst
Vinter, holde det nesten med de beste Eglie i det ganske Rige ! Imidlertid have
Dalene baade Uleiligheder·»og Herrligheder. I de Dale som ligge saa hoit oppe
i Landet falder en stor·Mængde Snee, da Dalene ikke allene maae imodtage den
Deel som dem tilkommer- men der blases og en Deel ned af de hoie Bierge som
standseri Dalem Naar man erindrer hvorledes deen sammendrioer Snee-
dyngser paa et jevnt Land , skulde mansnart tænke, at detmeste af den Snee som
falder paa Fieldene ville drive ned i Dalene ved Vinden; men dette skeer dog ikke
heller, thi Dalelt saaer vel en Deel deraf , dog ikke sem aldeles meget: paa et blot
og ievnt Land sytdes alle Dale as den scgnmenbleeste Snee, men her standser Sneen
- gttt 2 ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
