Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dap.xx11. Om Elve og liereetFossa4 637
Buiid og selv ikke rokker, maae vel Vandet lade den ligge, om den end ikke er saa
stor; men hvor den ligger paa Kant, paa et saadant Sted som helder, kommer
Vandet med saa sterk Magt, at det rulder den fort indtil den treffer en fastGruiid
at hvile paa, da Vandet maae vige, hvor det end skal tage Veien. De fleste
Steder hvor man fornemmer Vandet flyttet Stenene,»er1ust naar det skierer sig
ud af sit Leb, eller svomnier over paa steile Steder, thi da skieter det Jorden un-
derfra store Stene som ligge hvor det helder lidt, og naar dette er skeet maae Ste-
nen fort. Saadant skeer ikke allene ved store Elves Oversvommelser, men de fat-
lige Stenskrider vise ogsaa, at det iBiergeiie skeer ved smaae Banker og lidetVand,
det og æder Stenen leisz dog er der den Jorskieh at af de store Elve sinttes Ste-
nene end og paa Land, der er saa godt sont Jevnr. Man kan da let forestille sig,
hvilken Forvirrelse de overlobende Elve foraarsage, og i hvilken Frygt de leve, som
see at det er mueligt, at Elvene ved Oversvommelse baade kaii skade dem og tekke
deres Hietn. · J Elvene kan ogsaa være Hvirveler, hvor der oven for er trangt
og vel en liden Fost, men strax-’ derefter udvider sig og gaaer lavt, særdeles over
noget store Stene iBunden. Saadan Hvirvec er ved Sttndet paa Sodorp Un-
der Froens Sogn, og iFaabergz der ligne nogenledes en Malstrom.
Ligesom nu dette afmaler Elvene paa den Maade-, at de ere sktekkelige og Sver
skadeligez saa maae man igien paa den anden Side ansee dent og som nyttige.
Det er et meget rart Exempel, at der ligger en Elv tll en Gaard, som ikke fører
Nytte med sig, derfore regnes de i almindelighed som en Herrlighed der girir Gaards-
bruget bedre. Den første Nytte man kan have af Elvene er.Fiskerie. Dette
kan være stort hvor Larefiskerierne falde, og isari de Elve der ere beqnemme for
Laer ak gaae op. J saadanne Elve er vel den største Fordeel nærmest ude ved
Soeiiz thi der haver Laten forst at gaae forbi , hvor de ogsaa have de Anstalter
for den, at den maae aflegge denstorste Told. Imidlertid gaaer der dog en god
Hob forbi, som ttenger videre op igiennem Sivene; der er det at de atter blive att-
holdne vedhver Gaard de skal gaae forbi, men her skeer det ikke med deit Fordeel
som ved Soekanten eller i Elvmunden, hvor der bruges Vaade for dem. Der ec
etForbtid, hvorved ingen tillades at sette Garn eller bruge Vaad Midrskromo, som
det kaldes, eller midt i Elvene, paa det Laer kan have Op- og Nedgang, og ei
aldeles opfanges. Dette gjor, at de som boe oppe iLandet kan ei paa engang giore
sig saa synderlig Fordeel, efterdi deres Garn maae kun allene staae ved Sivene
Elven, og Last-en kan vige derfor, og gaae op midt i Stremmen. Denne Jeg-sim-
lighed er seer nyttig; thi ellers skulde Elvene paa eengang udkommes, og siden Fj-
skeriet enten for meget forinindskes, eller aldeles giores til intet, efterdi Larefangsk
ligneri visi Maade en Vildbane ellerDyrehave, der skal med Forsynlighed eiesz
hvorfor det ogsaa er forbuden at opfange Laxesilden, eller dens Ynget, efkeedk den
er sikker nok naar den bliver stor og voren, fordi Lar soger sm Elv igien om den
gaaer ud derfra , og Landet har»mere Nytte af at deti Store end Smaae sang-eg-
Det er sielden at de som boe hott oppe i Landet have nogen ret synderlig Fordeel
derved; dog er der Steder temmelig hoit oppe der ere fordelagtige, saa-som Ved en
Fost, hvor Lareti t sit Lob maae standse,Ldlecr-bliver den ofte fisked med besteFordeel,
— - .3 men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
