Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap,xx11. Otn Elve og deres Fosse 639
hvor det da er mueligt, haves Garti for Øreter, saa og Reiser, og det især forAal,
der sertes iMundingen Disse ere brede i den eene Ende som vender op imod Vari-
det , saet at Fisken uformerkt gaaer ind idem, siden blive de smallere og trangere,
indtil der er kun et lidet Rum hvor igiennem Fisk-en gaaer ind , men kan ingen lid-
gaiig sinde. Derved kan undertiden paa fordeelagtige Steder giores gothiskerie
Disse Forbygninger ere ved store Fiskevande, temmelige Aaer eller Bekke som der-
af udl-obe, nogenledes store og bhgde som Huse, Fisk-en sinder Runi at lobe ind, og
Vandet Huller at lobe ud. Saadanne kaldes Slesey og kan fange en god Deel
store Fiske, saasomOreter Disse oventneldte Huse kaldes ogsaa Stiver-. Laxckx
lober derind op imod Stromtnemcgiennetn en- af Spiler forferdiged Maskine som
kaldes Kalv«z samme ervidt uden til, men saa trang indett til, at den ikke kan
komme ud. For den undgsaaendeFisk bruges Sladeth som tillaves ligesom etScu-
gested: her glider den ned og maae blive liggende. «
Dessorudeti har de og paa samme Tid, - hvor en liden Bek lober, hvor der
er jevne Land-paa Sivet-ne, denne Mciade at fange deln paa: de sette enDemning
for Bekkett, hvorved Vandet lober ud over i Dalen Ved denne Leilighed lsober
Øreten uden for Elvelebet oghen over Marken, efterdi han soger gierne hen til det
· Gr.onne. Siden tages Demningen op, hvorved Vatidet kommer i sitLob, og det
Vand som var rundec ud over Marken falder bort. Ved denne Leilighed kommer "
Fisken til at ligge paa tort Land, og kan tages med Hænderne Den Lyst man
kan have til et saadant Fiskerie,.gier at man er ikke bange for en vaad Fod eller
.Haqkid. Imidlertid maae Stedet hvor dette Fiskerie kan skee være.bequen1t, saa
at Landet er vel jevnt, men dog paa Siderne saa uformerkt helder til Bekkelt, sacr
ak Fisko kan ei fornemme at Vandet rinder fra ham, forend det er for silde at
komme i Bekken. Det kan heller ikke skee uden hvor Bekkette ere smaae som lsobe
ud af Vandene. Dette er og et eget Slags Fiskerie: under Froens Præstegaard
ligger Øer i Siven, derved henger Jsen længer om Foraaret end idet ovrige afEl-
ven; Fiskene samles derfor derunder-, mod den Tid Jsett vil gaae lets, crekker man
med Vaad derunder, og saaer ved nogleKast en Mængde Sild, Øreter, Lagery
Træl eller Mori.
J nogle Elve siskes ogsaa Perle Skialler. Af disse Elve som give disse
af sigsindes der ikke faa i Landet, ihvorvel de ere ikke alle lige sfordeelagtige. Paa
nogle Steder og i nogle Sive- agtes ikke dette Fiske-eie, saaat man gierne kunde ·
troe at der·knnde vtere nogett Fordeel , efterdi der sees Skaller; men da det er e"t«·
Regale, som iilhorer den regierende Dronning s, besatteringen andre sig dermed-»
end de som dertil ere beskikkede; og da Landet er stort iogs Elvene mange-, bliver dcc
ikke gjerne sogti flere eiid dem man klender og. veed at have de meste Skallen I ·
forige Tider blev det ikke saa neie efterseen hvorved— en og anden privai Mand sogke
ogsaa efter Perler, da der Uden Tvtl bleve flere og. bedreopsundne end nu, ihvorvel
de ofte til Hollcender og andre Fremmede af —B«onders·blcve solg.ke f9k» Hyggeka
efterdi de ikke totde lade sig merke Vandet-,’ at. saadan Eiendeelsvarki deres Handel-,
Tzet er Skade at Skialiene i fotiges Tider har i Mængde været optagne og derpati
hcastengte paa Landet-— da de dog kan aabnes, de modnePerler udtages og. Skjær-,
" lele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
