Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.xxlll. . » Om Veie og Reiser. 647
rettede til Vogne. Aarsagen er vel mest gamlnel Vane som beholdes, og det er;
paa mange Steder daarligt , at man ei til sit Gaardsbritg bruger Vogne; men
Glæder paa bar Mark om Sommeren: ligeledes at matt paa længere Stykker
forer sine Sager iKlove paa Hesteryggen. »
Man gior ellers Forfkiel imellem Konge- eller Landeveie , som kaldeskreagcvkkkne·
Alfare- eller Allmandsveie, og Børgdeveie. De forste maae holdes ved lige
af Almuen under Opsigt as Fogder og Lensmcend. J Henseende til de Sidste maa
noie gissores Forskjel imellem de flade Bsrgde og Fieldbsygdenet i de forste ere
cBeiene mestendels af Leer og blive Hest og Vaar blade. Disse maatte vel paa,
Siderne have Grofter og giores hoie midt paa, ja fyldes med Steen, Grus og
Grene as Træer, som sjelden eller aldrig skeer. Hvor 2.Bakker ligge tver ovw
hinanden, saa der er som en liden Dal imellem, burde Veien udlkieres til begge
Sider efteixGrofterne, og Render legges. J Fjeldboygdene og biergige Egne be-,
staae Veiene af Steen og Grus, ere derfore haarde og faste; men der er igien den·
Uleilighed, atBiergpytttet tit gaaer ud i og over Elven; der maae Bjerget udhugges
til de saa kaldede Kieve, paa hvis udheldende Side settes Rekkek af Leegter som «
kaldes Held- eller sandrræer. Ere Biergene bratte eller steile, maae der gjøres
Galder eller Hengebroer ved Biergets Side. Meti der ere ikke saa mange stemmer
Veie som Kringlen iBredenboygden, Rysten paa Sel, Vaarstien paa Dom-.
sield, en Hengebroe i Storens eller Melhus Sogn ved Trundhiem, Romernle’
Kcevcne, Langstenen, Giviesaasen, Gildesaasen, Angerokiev, o. d. sl. JAf-.
kroge og Bopgdeveiene og anden Steds er Bjerget udfaldet,saasom mellem Sodokp»
og Qvam paa Froen, men Stenene maae bortcages. Paa et og andet Sted
henger Bierget oven til ud over Veien , og det er hendt at en Steen er falden ned
paa Veien , ikke at tale om den Besvarltgl)ed som der er ved at fare op og ned ad-
Bierge, endog paa den alfare Vei. Mellem Edsvold ogStange paa·Hedemqr-
ken er Zsz Mit stenig og klippefuld Vei, saa de Reisende heller tage til Vands om.
Sommeren, og paa Jsen om Vinteren." Der har været de der har tilbudet sig
at giore den tilrette for 1500. Rdlr. men ingen har vildet gjore Forskud
Endikiont Kongeveie holdes , elleri det mindste burde holdes vel ved lige,
skeer det dog formedelst Tid og Forandringer i Veiret, at den er farlig og usikker,
allerhelsts Sneefald om Foraaret kan meget forderve Veiene,· sont og den opteede ·
Vintersnee eller andet Vandskyb Saaledes bliver der ikke allevegtte islagt paa
sine Tider, men hvor Veien falder i en Bakke, saa at der er steilt over og Under,
trekker Vandet sig op og Jsen svolner og breder sig ud over Veien, saa at Hesten
maae gaae paa Js derikke ligger jevn men helder ud over, hvilket eren farlig Reise, ·
efterdi Hesten snart kan glide. Derhos maae man dog ikke forestille sig, at alle
disse Vanskeligheder- ere langvarige eller almindelige Nei, den mcstchj kan- M-
ten rides eller kiores med Fornsoielse, saa dette dog ikke skal skrekke nogen fra ak
reise Kongeveiene.
Andre Veie, endskiont de ogsaa ere og kaldes Kongeveie, kan vel ikke »
veere uden sor Rldende, undtagen paa Sneesore. Af det Slags sindes mange hiinan chsaTS
og Vclb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
