Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.xx111. Om Veie og Reiser-.’ 649
f
klavre op; dette skeer fornemmelig naar Hesten ei er ret sterk, seer om Foraaret da
den ei haver den Marv iBettene som ellers , efter Bondens Ord. Dette maae
ogsaa komme an paa Vane; thi faaer man i de vanskelige Fieldveie en uvandt
’Hest, er det nraadeligt at ride derpaa , den kan let snubie, og et Feiltrin er paa
sine Steder ligesaa farligt, som med en Hest at falde ned fra den allerhøieste Trap,
ja ofte saa hoit som mangen Taarnspir er : derimod kan man nogenledes med Sik-
kerhed bruge Heste sont ere vandte til VeteitZ thi de slaae skarpere til med Fod-
derne, og derfore holde sig vel fast; derimod ere de samme, naar de komme iMo-
radsene, ttduelige; thi, efter den Vane de have i Fieldveiene slaae de og der tungt
og skarpt til, og derover banke sig ikkutt dybere ned: ligesotn de, som ere vante
at gaae i Moradsene, trcede let og varligt til, ligesom Foden ved hvert Tritt havde
idet mindste et Spaitd at synke ned, hoorover de lettelig snuble og ligge paa Nat-
sen iSteenveien. DisseFieldveie falde ogsaa undertiden pact nogenledes jevn Mark
stenige, da man har at ride over rundeStene sont ligge i Veien. Denne Vei kal-
des paanogle Steder en krntien Vei , og vil vel sige faa meget, sont en knudred
og nievtt Vei. Jblant de runde Stene er det kiedsommeligt nok at ride; thi man
kan ikke komme synderlig fort, og Hestenes Fodder kan let glide.
Desforuden falde ogsaa Veiette ofte i meget steile og hoie Bakker, sont
stige meget i Veiret. I en Deel af disse kan manikke vel ride lige op etler ned,
thi de ere saa steile, at det kunde vccre farligt; der maae man, hvor Bakkett er haard
og ikke stenig, men vil tillade det, dreie frent og tilbage iBakkett, indtil man enten
kommer op eller ned, ligesom Veienfalder. Her er vel ogsaa de Steder hvor Vak-
ken er saa steil at Hesten lader sig glide ned paa Hasene et og andetSti)kke. Det
er vel sikkerst at gaae paa saadanne Steder, men de som havesgodeHeste, eller og
fra Ungdommen regne det for en Skam at være forsigtige og bange for Liv og
Lemmer, ride der uden Betænkning Saadanne Vanskeligheder findes dog fald-
nere paa de roddedeKonge- endpaa en og anden B·oygdevei, og hvor Tingveie falde-
saasom i Hadelattd og adskillige Steder i Christiansands Stift. Ved de fleste Veie
er den Feil , at de gemenligst ere for smalle; thi mange af dem kunde gierne været
bredere. Hvor man ei har begyndt at indrette Veien saaledes atman kan kioredett,
bekymret man sig ikke om, at have den bredere end at den vel kan rides, ja underti-
den staaer der vel en Steenknude ud af Fieldet, saa at man maae vige til Side
derfor , om man ei vil skrabe sit Ansigt og Legeme —
Foruden disseVeie er der og andre, sont ikke ere ryddede, men falde under-
tiden at reise ved visse Leiligheder Deriblant ere bekiendte Veiette over Fieldrne.
Disse have adskillige Vanskeligheder En af de betydligste ere Elvenez thi ved
de ryddede Veie treffer man altid Broer eller ogsatt sikkre -Vadsteder, at matt
ikkehaver nogen synderlig Fare at frygte for; men i Fieldette og paa de Steder
hvor Veiene ere ikke saa almindelige, ere ingen Broer eller deslige Anstalter, saa
at naar man der ikal reise, kommer det an paa, at treffe saadant Veir og Tid paa
Aaret, at Elvene ikke vore eller ere for store , thi ellers er det ttmueligt at komme
frem. For Dieisende l Norge ere ofte leene hinderlige og bringe stor Vanskelig-
nnn ed
Utvddede
Peir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
