Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.X·xlll. Om Veie og Reiser. 651
og Sognesicldet af dem som om Sommeren ville fare fra Christiania til Ber–
gest, hvilket er en fuldkommen Dagsreise fra til gt om Morgenen indtil silde om
Aftenen, hvortil en Dags godt Veir maae udvelge·3. Af saadanne Fielde var til-
sorn Daafre- og Frue-Fjeldet, sorend der bleve opbyggede derpaa de Ficldsiner
som nu findes; men disse har forekommer den Farlighed og Vanskelighed paa de
Fjelde, efterdi man nu kan finde Htts og Læe deroppe. Det er let at forestille sig
hvorledes Daafresieldet har været, naar det var 7. Mile over- og dette skulde man
reise paa een Hest og paa een Dag. Dette er Aarsagen hvorfore dette Field end
og iNorge selv hidindtil har været udraabe for at have en saa farlig og vanskelig
Reise, sa at det endnu er en Skrek der at nævne ved Soesiden, ihvorvel det nu
ikke fortiener saadalt Eftertale, da dermed nogenledes Magelighed kan reises, og
manhar Huspaa Veielt, og ishverStue kan faae frisk Skyds. Paa de andre vilde
Fielde» er derimod intet Hus, og det endog paa nogle Mile, ligesom Fieldet er stort
og vidtløftigt over. De forste Huse man faaer er Sæteehus’ene, der for saavidt
kan vcere en Trøst at man der kan saaeMelk; man kunde og der finde et Hus over
Hovedet om Taagen skulde hastig samle sig. De forste Hus«e man moder paa den
andert Side af Fjeldet, ere ogsaa Sæterlsusene, hvilke undertiden kan være en Mil
eller 2. a 3. fra Bovgdelavene Det er altsaa en stor Vanskelighed paa saadanne
Reiser, at man haver saa langt fra Hus, og derhos maae frygte for at Veiret kan
forandres inden man er kommen i Sikkerhed. «
Dette er nu den egentlige Beskaffeithed med de storste Fieldek med de andre
mindre som kan være 2 eller- 3 Mile over, haver det vel ogsaa sine Vanskeligheder,
dog ere de ikke saa slemme, thi Veien er ikke saa lang; imidtlertid kan Veieit paa
· tildeel af disse vcere desverre, og Elve, Steen , Klipper og Moradser giore det tll
en kiedsommelig Vei. Ved Elveiie er det ikke nok, at man haver Fare af Elven
selv, der kan være tilvoseen; men man kan ogsaa paa sine Steder rammei Mo-
radser som ved Elvett ere foraarsagede, og iscer i det slemmeQnikleer og Eesiesand,
hvor man ikke allene staaer Fare for at sette Hesteit til , menkan endog selv være
ilde deran, da Quikleeret haver den Art at det trekker og kleinmer til, og holder fast
a’tdet der kommer ned i; dog paa de fleste Steder dvsser Jorden ikkun af Omk-
leeret. Piia en Deel saadanne blsode Steder hvor Jorden beveger sig-underFod-
derne, pleie de, som sikkerst ville gaae derover, legge Buske paa Veien og trcede
derpaa, hvilke ere som Troer i Sneen, eller i det mindste gisore her samme Gavn,
saa at man ei sonker ned. Paa mange af de vildeFielde falder ingen synderlig an-
den Vei og Reise derover , end allene as Skyttere, som visse Tider der soge efter
Dyr; men paa andre kan der falde mange Reiser sra,Boygd til Boygd.
Hvor der sielden teises er gjerne ikkun Gangstier; dog kan der ogsaa vcere
anden Vei. Imidlertid ere der de Fielde hvorover man sielden rider, men degaae
gemenligst derover sont have Ærelide fra en til anden Boygd. Ved saadan Leilig-
hed kati det hende , at den rette Vei mellem Brygdetie kan ligge neden for i Dale-
ne, mere være temmelig lang, i det man skal fare runden om; saa at et Menniske
som gaaer over Fieldet skal langt snarere kunde have afgjort sin Reise, end den som
med storste Hast rider den anden Vei.
R n n n «2 Fald-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
