Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- "Tryei«.
656 Om Veie og Reiser. Cap.xxlll.
vilde Fielde ikke paa anden Maade reises naar de have havt Sneefaldz thi der er
det som sagt er, at Veietie ere verst at bryde sig igiennem.
Foruden disfe bruges ogsaa Tryey hvilke ere af langt anden Beskaffenhed,
efterdi de ere ikke at rende hastigt paa, men tiene allene til at gaae paa hvor Sneen
er meget dyb. De bestaae egentlig af flade Splintrer, der ere satte ligesom i en
firekantet Ramme, hvor de ere sammenbundne med Vidier, og dermed ogsaa bundne
til Foden Denne brede og firkantede Saale gior at Fodeii kan ikke synke dybt
ned iSueen. De hindes ogsaa paa Hesternes Fodder, paa det at de derpaa kan
komme- op paa Fielde, hvor man vil bruge dem enten til Tommerkiorsel eller andet
Boude·brug, dog maae de mest gaae lose og uden Lceß naar de gaae derpaa, og
desforuden vcere ovede lidt efter Haaiidett dertil, allerhelst de ere brede og en Hest
kan let med een Fods Trye træde paa en anden , hvorved enten Tryen maae rives
i Stykker , eller Hesten falde. Denne Maade at gaae frem paa er ikkun som en
Nodverge naar det ei kan skee anderledes: de bruges dersore allene i Ufore og dybt
Sneefald.
» Men de rette Vinteweie som ere opbrudte falde langt anderledes; thi de
falde gemenligst paa Vaitde og Elve som ere islagde. Paa de Steder ligger ikke
gierne Sneen ret dyb; thi om den end falder der lige saa dyb som paa Landet, blæ-
ser den dog gierne imod Landet med den allermindste Vind som falder, thi paa
Jsene i Oplandet fyger det mest, da derimod ved Træer, Stene, Bakker og des-
lige hefter Sneefogget paa Landet , men paa Isen ligger den ganske blot. - Paa
Jsene er der idelig Fart og Reise, derfore holdes Veien der opbrudt, omendskiont
der undertiden kan falde lidt stille Snee. For Fossene, eller ved sterke Strømme,
maae man dog iblant vende op paa Landet , hvor der gemenligen for det Stykke er
brudt Vei. Denne Reise er ikke ubehagelig, thi der kiores Veien med saadan
Hurtighed, at et Fruentimmer katt endog reise hen ved 12 Mile en Dag, ja vel
flere, naar man vil legge et Stykke af Afteneit og Morgeiien dertil : thi naar Foret
er godt , falder Reise-sn ligesaa magelig om Natten ved Maaneskin som om Dagen,
efterdi den Reisende sidder indpakked iReisekleeder, og en Skydsdreng staaer bag
paa Meiernez saa kaldes de understeTrceer hvorpaei Kanen glider. Det erDren-
gens Arbeide at styre Hesteli, og tillige med Fodderne at passe paa at ikke Kanen
velter. Er nu Veien noget hulled og njevn, faaer den som sidder i Kanen, selv
holde Tommene, paa det at Skydsdrengen kan med desbedre Sikkerhed vogte at
ikke Katieli skal velte. Hvor Veien er god paa en Is, ja om den end er paa ievti
Jord, kan en norsk Mil reises ieu Time; thi naar Hesten har faaet Kanen los og
iFarten, kiender han sideii ikke stort til Lcesset, omendskiont den har en tungMand
iKanenk en voxen Skyds Karl staaende bag paa, og desforuden Sladefkrin og
andet Toi. At en saadati Reise kan være behagelig, naar den ikke er for lang,
kan de best skionne paa, som ofte i Byeriie dyrt betale en Times Fornoielse af dette
Slag, for at kiore op og ned igjennem Gaderne hvor Foret er ktm maadeligt, og··
de hindres tit at fare fort as andre Kierende og Gaaende.
Mali
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
