Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6·62- Om Veie og Reiser. Cap.Xxlll.—
Seer-viser el-
ler Veie.
Ved Hat-si-
den.
Hvad hernest Seereiserne angaaer , da kan samme inddele-3 is. Classik,
nemlig de som falde ude ved Havet, inde i Fiordene, og oppe til Lands paa de
fckskc Vande. Reiserne ude paa Havet og Ved Hat-siden ere vel af alle de farligste:
Veiene til Soes falde og paa adlkillig Maade; thi det er let at slutte, at naar
Storm og et oprortHav angriber en liden Baad er den iyderste Fare, og enten "
ikke kan reddes , eller og undkommer med Fare. Man haver Exempler i de senere
Tider, omjegleser ret iAaret 1736, at en sterk Storm kom paa en liden Baad, hvori
en eeneste Mattd laae uden for Landet at siske: denne Storm kom saa hastig, at
den vel ei fik oprørt sterk See; men da den stod fra Landet, fordrev den Baaden
fra Øster paa Norge lige over til Jylland. Paa samme Maade fortelles fra en
nordligere Kant af Norge, at en Baad med et par Mænd skal af en hastig Land-
storm være fordreven lige over til Skottlandz men dette er ikke vel troeligt, ende
skiont en ganske Umuelighed er det ikke.
Med Fiskere, som idelig ligge paa Havet, hender det ofte, at de paa saa-
dan Maade komme bort, at man aldrig faaer fporge detringeste efter dem, eller ved
at finde Baaden igjen, haver det allerringste Spor. Det er ikke umueligtkeller
urimeligt, at et sterkt Veir , som reiser sig fra Landet ,— kan fordrive dem et langt
Stykke, og at de stakkels Mennisker, som maae vige for det stormende Veir , kan
endog inogle Dage opholdes og drive hid og did , hvor Stormen forer dem hen,
indtil enten Veiret voxer saa, at de nødvendig maae forgaae , eller og de udmat-
tes af Arbeide og Vanmagt, og derfore ere ikke iStand til at redde sig om det var
muelig. Af deslige Exempler haver man at Skibsfolk ofte forlade deres Fart—oier,
og paa en Joll·e eller aaben Baad omdrive: undertiden naae de Land og blive
biergede, efterat de i nogle Dage ere tumlede om i den vilde See: undertiden kan
man sinde Skibet as Folk forladt, da man aldrig horer til dem meer, men just i
det de har søgt at redde Livet har de tilsat det.
Ved Havsiden falder paa mange Steder den Vanskelighed, at den Havn,
hvor man skal tage ind med en Baltd, ligger for blot for Veiret, og er for meget
uryddet og fuld af Steen, saa at det hender sig især paa de tvende Lande Iedde-
ren og Lister, at om man endog med stor;Fare har seiled og undgaaed Stormen
paa Havet, og kommer til Havne11, er Faren der allerst-orst, saa at Folk kan staae
et par Bosfelkud derfra paa Landet og see dem omkomme, uden at kunde redde dem,
hvilke Exempler man undertiden haver; ja det som endnu paa disse Steder er meer
·merkvcrrdigt, er at Soen ofte vores op inde ved Landet, naar Veiret er ganske godt
og mageligt uden sor, saa at naar de aldrig tænke paa Fare, som ere ude paa Ha-
vet at fiske eller i andre Forretninger, kan de mode den ved Landet.
Vanskelighederne ere forskiellige efter Aarets Tid; thi ligesom Somme-
ren haver ofteste godt Veir , haver den og tillige lang og klar Dag , saa man kan
nogenledes forud see Veiret og slutte hvad deraf vil blive. De andre Tider have
derimod morke Dage, saa at naar Veiene ere lange, falder enten Mørket paa som
forøger Faren, eller og maae man tage ud saa tiligt, at man ei vel har kundet see
sili
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
