Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.Xxlll. Om Veie og Reiser-. " 665
fra- Folk, at ingen kan hore det om de end raabe. J saadanne bedrovelige Om-
stændigheder maae de holdes den hele Nat ude og elendig plages af Kulden , saa at
mange paa kolde Tider af Aaret fryse ihiel, Hænder og F-odder·blive saa stive, at
de ei kan holde sig fast, hvilketdetdog gielder meget paa. Det er ellers en stor Feil,
at de Folk som boe ved Soesiden og have saa meget at udrette paei S-oen, have
ikke over sig i at sv·omme, hvilket vilde dog have reddet inanges Liv, allerhelst inde
i·Fiordene, hvor der oftere kuldseiles af Uagtsomhed end af Overhaands Veir;
thi det er ikke rart at hore, at paa samme Tid som en stor Baad med mange Sve-
folk er knldseiled, har en liden Fifkebaad med een eller to Mand været ude, ja ofte
reddet dem som af Kisolen paa den Store har bedet om Hielp.
J de smaae Fiorde er der mindre Fare ved Reisertie, om man ikke selv ofte
yrter sig deri; thi den storste Farlighed er der gierne as Kastevilide, som ogsaa
uldkaste mange Vande: cchethed og Magelighed sorvolder det meget; thi derover
bliver ofte Seilet Paa de Steder, hvor der er Livs Fare ved at hidse det, staaende-
men intet udelt lidt Arbeide ved at roe: la iscer er ved Uagtsomhed mange Øine
inkte som ei vilde see sig for, thi soreled de har merked det, komme de farligeKeiste-
flager og kantre Baaden; allerhelst det haveir den Beskaffenhed, at jo stillere Baa-
den ligger paa Vandet, des lettere er den at kaste om, men naar den er i god Fart
feiler den Vinden fra sig- —
Ved at feile i Kap setter og Mange Livet i Fare, hvilket iblalit andre
menniskelige Daarligheder er en af de forunderligstez thi den Baad som er best
giort, vinder nødvendig Var det nu saadanne Folk, som selv havde giort Baa-
den og derved vilde vise hvor vel deri var giort, var der nogen Rimelighed deri ;
thi da kunde det skee for at lokke sig Kiobmcend til; men det skeer uden nogen vig-
tig Aarsag, og allene for at vise at man er ei bange for Livet. J denne Sag kan
mange være saa forpikkede, at om de havde K011e og Bsorli i Baaden, hvis Liv-
stod i Vove , og hvis Graad kunde bevege et steenhaardt Hierte i mindre betydelig
Sag, maae dog alt dette settes til Side og ringe agtes, imod det at en Naboe eller
anden Baad skulde komme et var Minnter fortii Landet, og det pait en Tid, da
den hele Dag ei kunde give en Skillings Fortieneste. Folk ved Havsiden forsikkre,
at man ved for sterk Seiling kall seile en Baad las, som de kalde det, og skal
bestaae deri , at Baaden oploftes fra sin rette Gallg iSoeli, og kan ei komme fast
igien, eller stikke saa dybt som den bor, forelld den har været af Soen paa Land,
ja at der mueligen dog bliver hengende en Feil ved den. Efter andres Sigende,
forstaaes ved at feile en Baad lee-, intet andet, end at man i sterk Vor og krep
See driver den saa sterkt, at den springer af en Bolge paa den anden, eller, sont
man kalder det, gaaer samles-: Baaden skal ingen anden Skade tage derved, end
at den kan revne ved Stilkeli eller iLnrtet. Mciit skal ellers kmmefinde vedRoret
naar den vil til at gaae soeles: thi da vil den ikke lystre-
Pppp , Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
