- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
10

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10 Anglinga-Saga.
42te l^ap.
«3de Eap.
Oni Freya.
v« Dendes
Dettrc.
tsap
Konq Fjel
ncrs Ded.
Fre yr tog da vcd Riget efter Njord. Han blev kaldet Drot over Svearne, og tog
Skattegaver af dem. Han var vennescel og aarftel ligesom hans Fader. Fre yr reiste
et stort Tempel i såtte der sit Hovedstade, og lagde dertil al sin Skyld, sit
Land og Losore. Da begyndte som stedse siden har vedligeholdt sig.
I hans Dage begyndte Frodefrcden, og da vare gode Aaringer i alle Lande, hvilket Sve
arne tilregnede Frey r; thi blev han desto mere dyrket end andre Guder, jo rigere Landsfol
ket i hans Dage blev end for, formedelst Fred og gode Aaringer. Hans Kone hedte Ger
dur Gymis-Datter, og deres Son hedte Fjolner. Freyr kaldes med et andet Navn
y)ngve, og dette Pngve-Navn ansaacs siden loenge i hans A3t som et Hcedersnavn, saa
hans 2Etmoend siden kaldtes P nglinger. Frey blcv sottesyg, og da Sygdommen tog
Overhaand, fandt hans Mcend paa det Raad, at lade faa Blcrnd komme til ham. Imid
lertid byggede de en stor Hoi, hvorpaa de gjorde en Dor og 3 Glugger. Da nu Frey dode
bare de ham lonligen i Hoien; men til Svearne sagde de at han levede, og holdt Vagt over
ham i tre Aar. Al Skatten hocldcde de ind i Hojen, gjennem den ene Glug Guldet, gjennem
den anden Solvet, og gjenncm den tredie Kobberpengene. Da vedvarede Fred og gode
Aar.
Frey a holdt Blod-Ossringerne vedlige; thi hun levede ene tilbage af Gudcrne, og
derved blev hun saa bcromt, at alle fornemme Koner, som nu hede Fruer, skulde kaldes med
hendes Navn. Saaledes heder enhver Kone Frue over sin Ejcndom; men den Kone, som
haver 80, kaldes Huussrue. F reya havde heller mange Sind. Hendes Bonde hedte
Odu hendes Dottre Hnoss og Ger seme. De vare meget fagre, og efter dem
have de kostbareste Klenodier faact deres Navn. Da det blev vitterligt blandt alle Svear,
at Freyr var dod, og Fred og gode Aaringer dog end vedligeholdtes, troede de, at saaledes
monne vorde, medens Freyr var i Svithjod; thi vilde de ikke brcende ham; men kaldte
ham Verdens Gud, og gjorde siden bestandige» Blod-Ossringer til ham meest for Fred og
gode Aaringer.
Fjolner, Pngve-Freys Sen raadede derpaa over Svearne og Upsala-Rig
domme. Han var mcegtig, aarftel og fredscel. Da sad Fredfrode i Hleidre, og mellem
dem var stort Venskab og Engang da Fjolner foer til Frode paa So
lund var der gjort et stort Gilde istand for ham, hvortil der gik Indbydelse vide om i Lan
det. Frode havde en stor Husebygning, hvori der var gjort et stort Kar, som var mange
Alen hoit og sammenfoiet af store Tommerstokke, og dette stod i Understuen. Ovenover var
et Loft, i hvis Gulvtillie der var en Aabning, hvorfra Drikke hceldedcs ned i Karret. Kar
ret var fuldt af Mjod, som var overmaade stcerk. Om Qvcelden blev Fjolner med sit Fol-
1) Det fortjener at anfores som en scerdeles Mcrrkelighed, at dette Tempels Graasteens - Mure endnu
ere at see i gamle Upsala, hvor de tjene til Taarn for den derrcrrende Kule (see Peringssold Mon.
Upl. Sett. t. C. 2, Dalin I. 138, Lagerbr. I. 75—75). 2) Upsala Ode var visse Gaarde og
Godser. som for bestandig bleve henlagte til Underholdning for Overkongen eller Drotten og Offringerne
i Upsala, og hvilke siden ei uden Folkets Minde kunde enten formeres eller formindsses. Dette Jordegods
blev det forste Grundlag til de fvenste Krongodser (Dalin I. 251 f., Lagerbr. l. 75). 3) Efter Edda var
Odur Frey as Mand. Han forlod hende, gjorde en lang Reise, og hun blev sorgende tilbage, og hen
des Taarer vare rode Guld. Edda giver ogsaa Odur de her bencrvnte Dottre, Smykkernes Sindbillede.
I det Vele soger vor Forfatter i disse forste 13 Capitler af Ynglinga-Saga at lempe sin Historie efter Edda
lceren, og iklcede de mvthisle Guder jordiste Kongers Vcrsen; men da Aserne vare uddede gaaer Forfat
teren over til en simpel historisk Fortcrlling. 4) Indbydelse til Hjemmet d. e. de indbode hinanden siit
tigen hjem til sig.
Cap. 14. Nteiclia see foran Cap.
OeluuHr sce sammesteds.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Sep 28 13:27:14 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/1/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free