Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anglinga-Saga. 29
sit Rige Halvdelen storre mod alle fire Verdens Hjorner eller og doe, og derpaa stak han Hor
net ud. Da nu Gjæsterne vare blevne drukne om Qvcelden sagde Kong Ingjald til Svip
dags Senner, Folkvid og Hylvid, at de ffulde vaebne sig og sit Mandffab, som forhen
om Qvcelden var aftalt, hvorpaa de gange ud, hen til den nye Sal, og bare Ild paa den.
Snart stod Salen i lys Lue, og der indebrcendte sex Konger med alt deres Mandffab;
men de som sogte at kommeud bleve snarligen drcebte. Derefter lagde Kong Ingjald alle
de Riger under sig, som disse Konger havde havt, og tog Skat deraf.
Da Kong Gra nm ar spurgte disse Tidender, og al denne Svig, tykkedes han vide, at
samme Kaar monne vcere ham tiltwnkt, dersom han ikke brugte Varsomhed. Samme Som- swermaal
mer kommer Kong Hjorvard, som var en Son af?)lfing, med sin Flaade til Svithjod, og
lagde ind ien Fjord, som kaldes Myrkv a - Fjord. Da Kong Granmar sporger dette, sen
der han Mcend til ham, og indbyder ham til Gjestebuds med alt sit Mandffab. Han tog
gjerne derimod; thi han havde intet Hcervcerk ovet i Kong Granmars Rige. Da han kom til
Gjestebudet, blev han gladeligen imodtagen. Om Qvcelden da de sulde Bcegere ffulde gaae
om, sulgtes den Scedvane, som brugtes af Kongerne, nåar de sad hjemme i deres Lande eller
i de Gjestebud, som de lod gjore, at de ffulde drikke Tvimennings om Qvcelden, Mand og
Qvinde med hinanden, saa lcenge der var Par, og dersom der var Flere, dråk de sammen i
Lag. Derimod var det Vikingernes Lov, at alle de som i Gildet vare samtligen dråk i
Selffab med hverandre. Kong Hjorvards Hoiscede var opstillet lige for Kong Granmars
Hoiscede, og paa samme Bcenk sadde alle hans Mcend. Da sagde Kong Granmar til sin
Datter Hildigunna, som var en overmaade vakker Pige, at hun ffulde berede sig til at
bcere Ol til Vikingerne. Derpaa tog hun en Solv-Kalk, fyldte den, treen for Kong Hjor
vard og sagde: „Held for alle Plfinger; denne Skaal til Minde om Rolf Krake," dråk
saa ud det Halve og gav Kong Hjorvard Kalken. Nu tog han Kalken tilligemed hendes
Haand, og sagde, at hun ffulde stette sig ned ved hans Side. Hun siger, at det ikke var
Viking-Skik at drikke i Tomandslag med Qvinder. Hjorvard svarer, at det var rimeligere,
han heri vilde gjore Forandring, hellere forlade Vikinge-Loven, og drikke paa Tomands Haand
med hende. Derpaa såtte Hildigunne sig ned ved hans Side, begge dråk sammen, og tale
de Mangt om Qvcelden. Dagen efter, da Kongerne Granmar og Hjorvard tras sammen,
bragte Kong Hjorvard sit Frieri paa Bane, og beilede til Hildigunne. Kong Granmar
bar denne Sag frem for sin Kone Hilda, og andre mcegtige Mcend, og siger, at dem monne
vorde stor Trost og Hjelp af Kong Hjorvard. Alle gave deres tydelige Bifald, og Alle fandt
det tilraadeligt. Enden blev, at Hildigunne blev fcestet til Hjorvard, der siden holdt Bryl
lup med hende. Da ffulde Kong Hjorvard forblive hos Kong Granmar, eftersom han in
gen Son havde, der med ham kunde forsvare Riget.
Den samme Host samlede Kong Ingjald en Krigsmagt, hvormed han agter at over- A«
falde Svogrene. Hceren var fra alle de Lande, som han tilforn havde underlagt sig. Da nu °?E?og«n
Svogrene sporge dette, samle de en Hcer i deres Rige, og dem til Hjelp kom ogsaa Hogne, Hjervard’.’
med sin Son Hildur, der raadede for Vster-Gotland. Hogne var Fader til Hilda, som
var gift med Kong Granmar. Kong Ingjald gik paa Land med sin Hcer, som bestod af
langt storre Mandffab. Da staaer Slaget, som var det ffarpeste; men, efterat det havde
varet en kort Stund, stye de Hovdinger, som raadede for Fjadryndaland, Vester-
Gotland, NcerikeogAattundalandmedsamtdenheleHcer, som fra disse Lande var kom-
Cap. 41. nu Msrksfjorden i Sodermanland, cfr. Dalin I. 325.
Cap. 42. NMi-a- og see Cap. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
