- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
137

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Qlaf Tryggvessons Saga. 137
Kong Harald bod en Troldmand fare i forvandlet Skikkelse til Island, for at <sap
prove, hvad han derfrå kunde fortcelle ham, og han foer afsted i en Hvals Ham. Da
han nu kom til Landet, foer han mod Vesten norden omkring Landet, hvor han saae EMkcVscm
alle Fjelde og Bakker fulde af Land-Vcetter, Nogle smaa og Nogle store. Da han
kom til Vap na fjord, holdt han ind i Fjorden og agtede at gaae paa Land; men da
foer en stor Drage ned sra Dalen imod ham, i Folge med Orme, Padder og Vgler,
som blceste Wdder paa ham. Nu vendte han om vestenom Landet alt til
og foer ind i den. Da floi imod ham en Fugl, der var saa stor, at dens Vinger
strakte sig til Fjeldene paa begge Sider, tilligemed en Maengde andre Fugle, baade
store og smaa. Derfrå foer han lcengere mod Vest, og saa ssr ind ad Breidafjord.
Da han kom ind i Fjorden, kom en stor Gra-Oxe ham imode, vadede ud i Soen og
brolede noget forfcerdeligen; ham fulgte en Mcengde Land-Vattter. Derfrå foer han
sor om Reikjanws, og vilde gaae op ad men der kom en Bjerg-Rise
mod ham med en Icrrnstav i Haanden. Han var et Hoved hoiere end Fjeldene og
med ham vare mange andre Icetter. Derfrå foer han oster mod Landet endelangs, og
der, siger han, var intet at see uden Sand og store Arkener, og udenfor Skjcerene store
Brcendinger; men Havet mellem Landene var saa stort, at Langskibe ei kunde komme
derover. Paa den Tid var Brodhelge i Vapnafjord, Eyolf Valgerdsson i Ifjord, Thord
Gellir i Breidafjord, og Thorodd Gode i Olfus. Siden vendte Danakongen om med
sin Flaade og seilede tilbage til Danmark; men Håkon Jarl lod igjen hele Landet bygge,
og betalede siden, saa lcenge han levede, ingen Skat til Danakongen.
Svend, Kong Haralds Son, som siden blev kaldet Tveffjceg, bad sin Fader, Kong <sap.
Harald, om en Deel af Riget; men nu, som for, vilde Harald end ikke tveDfte Dana- G°r»>ss°ns
vcelde, eller give ham noget Rige. Da staffer Svend sig Krigsskibe og siger, at han
dermed vil fare paa Vikingetog; men da alt hans Mandstab var samlet, og Jomsvi
kingen Palnatoke var kommen ham til Hjcelp, holdt Svend ad Sjceland til og ind i
Isefjord, hvor hans Fader, Kong Harald, forud laae med sine Skibe fcerdig til at fare i
Leding. Svend lagde sig strår i Slag med ham, og der blev en haard Kamp. Nu
stimlede saa meget Folk til Kong Harald, ac Svend blev overmandet og flygtede. Der
fik Kong Harald et Saar, som blev hans Dod. Siden blev Svend udkaaret til Kon
ge i Danmark. Den Gang var Sigvald Jarl over lomsborg i Vindland; han var
en Son af Kong Strut-Harald, som havde raadet over Skaane. Heming og Thorkel
i) Skibslobet i Vigen eller Vugten.
Cap. 35. Vspnakjiil-6r i Bunnu6als-hinx i det ostlige Island.
(Dfjorden) i Sysselet af samme Navn paa Nordlandet.
(ir (Bredefjord), en stor Fjord i den vestlige Deel af Island, som blev givet
Navn af Thorolf Mostrarssjseg fra Ssndhordland (Landnb. P. 11. C. 12).
N,e)? Kranes, det lcengst udstikkende Nces i paa Sonderlandet.
V,’llai-Bkei6 i paa Ssnderlandet (cfr. Landn. P. 11. C. 16).
Olkos (01fu8), en Bygd ligeledes i
Cap. 38. (nu Isefjord) i det nordlige Sjceland.
FumBborK blev i Harald Blaatands Tid anlagt af Palnatoke paa Den.l 6 m (nu Wollin, der
Wollinische Werder), der er beliggende i den Deel af de Gamles Vlnllwn<l, som nu heder For-
Pommern. Ved der laa i Ncerheden af nuvoerende Stad Wollin ved Diwenow-Strsmmen
paa den sydostlige Side af Den var en saa rnmmelig Havn, at der kunde ligge 300 Langskibe,
og til ydermere Forsvar for samme havde man opfort et Kastel. Herfrå vare de for deres Tap
perhed saa navnkundig blevne lomsvikinger (lomsvikinga S. C. 23, cfr. Langebeks r.
van. t. 1 ?. 51—53, Ann. f. Nord. Oldk. 1 B. S. 238).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free